Brev til minister: Landmænd på Djursland bliver syltet, fordi minkavlere skal have erstatning

Arbejdet med at få udbetalt erstatning til minkavlere har vist sig så krævende, at andre landmænd nu får udskudt behandlingen af deres sager. Det har vakt stor frustration på bl.a. Djursland, hvor flere har penge til gode hos Landbrugsstyrelsen.

Formanden for Djurslands Landboforening, Hans Gæmelke, har derfor forfattet et åbent brev til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, hvori han kalder det uacceptabelt og stærkt utilfredsstillende.

»Jeg finder det stærkt utilfredsstillende, når jeg lige nu har medlemmer, som sidder og venter på at få udbetalt penge for allerede færdiggjorte minivådområdeprojekter. Landmænd og dermed medlemmer af landboforeningen, som har investeret i miljøet, men endnu en gang bliver syltet på grund af manglende ressourcer.«

»Jeg har naturligvis forståelse for, at der bliver brugt tid og ressourcer på, at landets minkavlere, som har mistet deres erhverv, skal have deres penge hurtigst muligt – men det skal ikke gå ud over andre erhvervsdrivende,« skriver han.

Hans medlemmer får ikke udbetalt det, de er berettigede til, efter at have etableret minivådområder – en lille sø, der kan opsamle kvælstof og dermed nedbringe landbrugets udledning af kvælstof til naturen – fordi Landbrugsstyrelsen har været nødt til at udlåne medarbejdere til arbejdet med at udbetale erstatning til minkavlere.

Hans Gæmelke anslår, at 8-10 landmænd er ramt af problematikken på Djursland, men at det drejer sig om mange flere på landsplan.

Mistet tillid

Flere landmænd på Djursland har ringet til formanden for Djursland Landboforening og spurgt, hvorfor han ikke gør noget.

»Men som jeg siger, så kan jeg ikke gøre så meget andet end at sende det her brev.«

Hans håb er dels, at der konkret bliver afsat flere ressourcer, så hans medlemmer kan få de penge, de har krav på, dels at gøre opmærksom på, at en sag som denne ikke just øger lysten til at medvirke i andre projekter i samarbejde med Landbrugsstyrelsen.

»Lige nu er der fuld gang i landbrugsforhandlingerne. Der ligger flere forslag til tilskudsordninger, der skal tilgodese klimaet og miljøet, som landmændene skal bidrage til. Hvordan forestiller du dig, succeskriterierne bliver for at få landmændene til at deltage i de kommende projekter, hvis de allerede nu føler sig bondefanget i forsinkede udbetalinger? Det lover ikke godt,« konkluderer formanden og afslutter sit brev med, at landmændene er ved at miste tilliden til Landbrugsstyrelsen.

370.000 kr. til gode

Én af dem, der har penge til gode hos Landbrugsstyrelsen, er Tranemosegaard i Norddjurs Kommune. Kristian Frandsen er driftsleder, men overtager snart gården i et generationsskifte. Her har de etableret et vådområde for lige omtrent 600.000 kr. – penge, som Landbrugsstyrelsen skal dække. Halvdelen blev udbetalt forud, så de nu har 370.000 kr. til gode.

»Det er jo penge, vi har lagt ud og lånt i banken, som vi skal betale renter af, indtil vi får dem retur. Og det er da en omkostning, vi ikke har budgetteret med,« siger han og forklarer, at det i aftalen har lydt, at behandlingstiden ville være 90 dage.

»Det er selvfølgelig ikke det, der vælter budgettet, det er lige så meget signalværdien i det. At vi ikke kan regne med, at vi, når vi laver sådan et projekt her, hvor vi bliver lovet støtte, får pengene,« siger Kristian Frandsen og forklarer, at frustrationen over den forlængede behandlingstid lægger sig oven i, at projektet fra starten har været ramt af store it-problemer.

»Det betyder bare, at når vi som landmænd i fremtiden skal i gang med projekter, som er hængt op på støtte eller penge fra styrelsen, så hænger man nok i bremsen, for hvor længe skal vi regne med, der går, før pengene kommer.«

JP Aarhus har foreholdt Rasmus Prehn (S) kritikken fra Djursland Landboforening, og ministeren forklarer i et skriftligt svar, at de står over for en opgave af hidtil uset størrelse med udbetaling af kompensation til de danske minkavlere.

»Det er helt afgørende, at Fødevarestyrelsen har de rigtige ressourcer og kompetencer til rådighed for at løse den opgave. Derfor har det været nødvendigt at flytte 20 medarbejdere i en kortere periode fra Landbrugsstyrelsen til Fødevarestyrelsen. Jeg er stolt af, at vores medarbejdere på den måde står sammen som et hold og hjælper hinanden på tværs, når det er nødvendigt. Prioriteringen vil desværre betyde en lidt længere sagsbehandlingstid end sædvanligt i Landbrugsstyrelsen. Det er meget ærgerligt, men vi vil løbende vurdere, om konsekvenserne bliver for omfattende.«