Tunø kan ikke få lov til at bygge: Sammenslutningen af Danske Småøer opfordrer til lempeligere lovgivning

Udfordringen med en stigende gennemsnitsalder og mangel på lejligheder på Tunø ligner andre danske småøers. Mens det på Tunø er en næsten totalfredning, der i første omgang hindrer byggeri af nye lejelejligheder, er det andre steder planloven, strandbeskyttelseslinjen eller kystnærhedszonen, som stiller sig hindrende i vejen for byggeri.

Det fortæller Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i interesseorganisationen Sammenslutningen af Danske Småøer, som opfordrer til, at man indtager en mere lempelig holdning.

Kystnærhedszonen dækker alle småøer og indikerer, at man skal fare med lempe, når man ønsker at bygge. Strandbeskyttelseslinjen er noget mere restriktiv og forhindrer byggeri 300 meter fra strandkanten.

»Den gør det svært for mange øer at udvikle sig. Ikke kun i forhold til boliger, men også udvikling af erhverv,« siger Lise Thillemann Sørensen og forklarer, at man f.eks. har store problemer på Venø, som er en lang og smal ø, hvor de to strandbeskyttelseszoner næsten møder hinanden.

Giver med den ene hånd

Mange øer oplever i øjeblikket, forstærket af coronakrisen, en øget interesse fra folk, der ønsker at flytte til øerne. Og fordi det samtidig er vanskeligt at låne til køb på øer, er ønsket om lejelejligheder også stort.

Der er bare ikke særlig mange lejeboliger på øerne, og de, der er, er lejet ud. Af samme grund har regeringen afsat midler til at hjælpe med at etablere boliger på de danske øer. Den 1. januar åbnede puljen, som støtter byggeri af almene boliger på øer med ca. 400.000 kr. per bolig.

»Det er et generelt ønske at få mulighed for at bo på den måde på øerne. Og derfor er vi også glade for, at regeringen har afsat midler til at hjælpe med det. Men på en eller anden måde bliver der givet med den ene hånd og spændt ben med den anden i forhold til diverse regler. Jeg er spændt på, hvordan vi kan få det løst,« siger Lise Thillemann, der opfordrer til en mere helhedsorienteret tilgang.

»Det er vores opfordring, at hvis både projektmager, repræsentanter på øen og kommunen synes, det er et godt projekt, så burde man kunne få dispensation,« siger hun og forklarer, at udfordringen typisk er frygten for, at afgørelser danner præcedens på andre øer, så der så at sige åbnes en ladeport.

»Det er ikke sådan, at vi bare ønsker, at de her zoner bliver ophævet. Vi ønsker jo ikke, at der skal opføres højhuse eller fancy hoteller. Men lovgivningen er meget restriktivt og gør det svært at udvikle på øerne,« siger hun.

I Sammenslutningen af Danske Småøer ønsker man sig, at der bliver lempet lidt på restriktionerne og kigget på ansøgninger fra sag til sag.

I øjeblikket pågår der et arbejde med at revidere planloven – et arbejde, som Lise Thillemann afventer med spænding. Hun håber, at det vil favne den problematik om småøer, som hun nævner, og efterspørger en ordning, der ser mere helhedsorienteret på udviklingen af øerne i Danmark.