Fortsæt til indhold
Aarhus

Boligspekulanter udnytter hul i loven: »Få velhavere har tjent kassen på et hul i lovgivningen og Aarhus Kommunes retningslinjer«

Onsdag aften kunne Kontant afsløre, hvordan boligspekulanter udnytter et hul i boligloven, der begænser muligheden for at omlægge udlejningslejligheder til ejerlejligheder i ældre ejendomme. Jan Ravn (SF) frygter, at det tvinger mindre bemidlede borgere ud af Aarhus.

JP Aarhus

Onsdag aften viste DR’s program Kontant, hvordan boligspekulanter i Aarhus udnytter et hul i lovgivningen til at renovere udlejningsboliger og sælge dem som ejerboliger. Det vil SF’s Jan Ravn nu have lavet om på for at fastholde billige lejeboliger i Aarhus.

Det skriver Jan Ravn (SF), medlem af Teknisk Udvalg, i en pressemeddelelse.

Problemet med finten, mener SF, er, at den trækker billige udlejningsboliger ud af lejemarkedet i Aarhus.

»Det har vist sig, at Aarhus Kommunes praksis og politik i forhold til omdannelse af lejeboliger til ejerboliger udnyttes af boligspekulanter til at forandre ældre billige lejemål til dyre ejerlejligheder. På den baggrund er Aarhus Kommunes praksis og politik med til at øge uligheden og tvinge mindre bemidlede borgere ud af Midtbyen,« skriver SF.

Ældre ejendomme opført før 1966 kan ikke opdeles til ejerlejligheder. Der er dog undtagelser – man må f.eks. gerne, hvis ejendomme kun indeholder to boligenheder. Det er netop denne lille undtagelse i reglen, som boligspekulanter udnytter.

I Kontant er der blandt andet et eksempel, hvor en udlejer anmoder kommunen om tilladelse til at lægge fire af fem udlejningslejligheder i en ejendom sammen for på den måde at have to. I opgangen sætter han en midlertidig dør til den nye boligenhed – der på papiret består af én, men i virkeligheden fire lejligheder – og da renoveringen er slut, pilles døren ned, og så –vupti – er der igen fem lejligheder, der sælges som boliger med en stor fortjeneste til udlejer som følge.

Ældre lejligheder er billigere lejligheder, fordi der i boliglovgivningen er fastsat regler for forholdsvis lav huslejeregulering i ældre lejligheder.

I pressemeddelelsen skriver Jan Ravn, at tal fra Aarhus viser, at der de seneste seks år er givet tilladelse 35 gange til, at lejligheder i en ejendom med tre eller flere lejligheder kan lægges sammen til to lejligheder. Af de 35 sammenlægninger er 27 af dem endt med, at man har genopdelt de sammenlagte lejligheder til 100 ejerlejligheder.

»Det vil sige, at der på seks år er omdannet 100 prisvenlige lejelejligheder til 100 dyre ejerlejligheder, og det har øget opsplitningen i Aarhus til gavn for få velhavere, der har tjent kassen på et hul i lovgivningen og Aarhus Kommunes retningslinjer,« skriver Jan Ravn.

Derfor foreslår han:

1) At Aarhus Kommune omgående stopper for sammenlægninger af lejligheder over en absolut grænse på 150 kvm.

2) At Teknik og Miljø udarbejder et administrationsgrundlag for sammenlægninger, der hindrer spekulation i omdannelse af billige lejemål til dyre ejerlejligheder, fx med udgangspunkt i de principper Københavns Kommune arbejder efter.

3) At Teknik og Miljø går i dialog med Danske Lejere, Aarhus Lejerforening og Aarhus Grundejerforening i forbindelse med udarbejdelse af et nyt administrationsgrundlag.

4) At der indføres en karensperiode på 10 år for genopdeling af sammenlagte lejelejligheder til ejerlejligheder.

I udsendelsen forklarer forvaltningschef for byggeri i Aarhus Kommune, Luise Pape Rydahl, at man i Aarhus bare følger loven.

»Vi behandler sagerne efter de regler, der er i bygningsreglementet, og hvis man opfylder de tekniske krav, så giver vi også tilladelsen,« siger hun til Kontant.

Kommunen vil nu overveje, om man skal lave om i sagsgangen på disse sager.