Sjældne svampe fundet i nationalparken

Nye fund af sjældne og truede svampe i signalfarverne rød, gul og grøn har fået armene op over hovederne hos medarbejderne i Nationalpark Mols Bjerge. Jubelen skyldes, at nationalparkens frivillige eksperter og biodiversitetsfolk atter har gjort fine fund ude i istidslandskabet.

Denne gang har de fundet vokshatte med navne som skarlagenvokshat, cinnobervokshat, isabellavokshat, slimet vokshat og voksgul vokshat. Svampene er fundet før i Mols Bjerge, men nu på nye lokaliteter. Helt nyt er et fund af gulfodet vokshat – og sæsonen er først lige begyndt.

Svampeeksperterne ved faktisk kun lidt om de eksotiske vokshatte. De regner det dog for sikkert, at vokshatte har et slags samliv, en symbiose, med forskellige blomster og græsser på de overdrev, hvor de vokser.

Her holder de på en måde i hånd via svampens mycelium, der er den del af svampen, der vokser under jorden, og planternes rødder. På den vis udveksler de nyttige stoffer.

Vokser uendeligt langsomt

Vokshatte spreder sig, etablerer sig og vokser uendeligt langsomt, så arealer, man lægger ud i ny natur, tager rigtig lang tid om at opbygge vokshattebestande – for de mest sjældne arters vedkommende nok århundreder, og det endda kun hvis arealet drives uden gødning og sprøjtemidler og med god naturplejeafgræsning.

Det er en artsrig gruppe af ret små, ofte stærkt farvede svampe.

Nogle få som snehvid vokshat, keglevokshat og mønjevokshat er relativt almindelige på nedgræssede naturenge, men mange er sjældne, og hvis de findes, er det altid på arealer, der har været uopdyrkede i århundreder og drevet uden kunstgødning, sprøjtning og andet.

Vokshatte signalerer således høj naturværdi. Derfor har det også vist sig, at de har det relativt godt i Nationalpark Mols Bjerge.

Nationalparken har valgt at have særligt fokus på den truede art skarlagenvokshat, der er en smuk rød og gul vokshat, som nu er fundet på hele syv forskellige overdrev i Mols Bjerge – nogle på offentlige arealer, andre på private arealer.

Skarlagenvokshat vil ofte kun være toppen af isbjerget. Der er altid rigtig mange andre og lidt mindre sjældne vokshatte, hvor der står skarlagenvokshat. Omvendt kan her også stå endnu sjældnere arter af vokshatte, hvor der står skarlagenvokshat.

På top-20-liste

For eksempel fandt en af nationalparkens biodiversitetseksperter, Søren Rasmussen, på en fredsommelig søndagstur i Mols Bjerge for en uges tid siden den ligeledes sjældne og truede gulfodet vokshat. Tidligere er der i Mols Bjerge endda fundet uhyre sjældne arter som rosenrød vokshat og Jensens vokshat.

Når Nationalpark Mols Bjerge på denne vis har indledt svampesæsonen, er det altså ikke for som andre almindelige mennesker at jagte rørhatte, kantareller, champignoner og østershatte.

De flotte, farverige, sjældne og uspiselige vokshatte trækker mere i biodiversitetsfolkene.

De er ude i istidslandskabet og leder efter vokshatte på grund af nationalparkens top-20-projekt, hvor parken sætter fokus på den truede biodiversitet med 20 udvalgte arter af planter, insekter og svampe fra nationalparkens hovednaturtyper – overdrev, gammel løvskov og kystzone.

Nationalparken har tidligere inddraget borgerne i jagten på blå anemone, tyndakset gøgeurt og opret kobjælde.

Ideen med top-20-projektet er at give krop og stemme til den enorme mængde af særlige og truede arter, vi normalt omtaler abstrakt som ”biodiversiteten”. Derfor er der også kun plads til én vokshat-art på top-20-listen – og det er den smukke og sjældne skarlagenvokshat.