Beboerne på Aarhus Ø siger nej til letbane
Beboerne på Aarhus Ø vil have fleksible elbusser og ikke letbane i deres område. V-rådmand er enig, og han er på vej med ny analyse. Socialdemokratiet har afvist idéen flere gange.
Argumenter er der mange af.
»Vi frygter, at krydset ved Nørreport vil bryde sammen, hvis der kommer letbane til Aarhus Ø. Så har vi også hørt rygter om, at letbanen ikke vil køre helt ud til enden af øen. Vi mener desuden, at letbane er for ufleksibel, køreledningerne pynter ikke, og så handler det også om, at prisen på letbanen kan betyde, at man fortætter byggeriet herude endnu mere for at få penge nok til letbanen.«
Sådan lyder en stribe meldinger fra beboerne på Aarhus Ø, ifølge Jan Schrøder Christensen, formand for Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer.
Baggrunden er et output fra fællesrådets arbejdsgruppe om infrastruktur, og argumenterne er sendt i et åbent brev til byrådets medlemmer.
Hvis vi kan bestemme, kommer der ikke skinner på Aarhus Ø, især fordi Nørreportkrydset allerede er brudt sammen og vil bryde endnu mere sammen med endnu flere tog i timen.Bünyamin Simsek (V), rådmand
»Allerhelst så vi en trafikanalyse, der nærmere beskriver mulighederne og behovene på Aarhus Ø, men vores konkrete anbefaling er en løsning med eldrevne busser, som kan ændres i takt med behovene,« siger beboerformanden.
I brevet til byrådet foreslår beboerne busser hvert 10. minut med tre-fire stop på Bernhardt Jensens Boulevard i eget tracé i midten eller som et alternativ, at busserne kører sammen med den øvrige trafik, så der kan etableres en bred grøn midterrabat.
Kryds brudt sammen
Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) er enig med beboerne:
»Det er jo ikke nyt for mig og Venstre, at beboerne på Aarhus Ø ikke ønsker letbane, og vi er enige. Vi har derfor i Venstre fået med i budgetforliget, at Teknik og Miljø skal komme med et nyt beslutningsgrundlag om fordele og ulemper ved etapen, og det er på vej. Hvis vi kan bestemme, kommer der ikke skinner på Aarhus Ø, især fordi Nørreportkrydset allerede er brudt sammen og vil bryde endnu mere sammen med endnu flere tog i timen,« siger rådmanden.
I øjeblikket kører der ca. 16 letbanetog i timen i krydset, og med letbane til Aarhus Ø vil det betyde 24 tog timen i krydset, oplyser rådmanden.
Men er det ikke allerede besluttet, at der skal laves letbane til Aarhus Ø?
»Den sag er ikke helt lukket. Der ligger en beslutning om at lave letbane til Aarhus Ø, hvor pengene skal komme fra arealudvikling i området, men med Venstres forslag i budgetforliget var der flertal for, at Teknik og Miljø skal komme med en fornyet faglig vurdering af letbanen til Aarhus Ø, så man kan revurdere beslutningen,« siger Bünyamin Simsek.
Rådmanden oplyser, at den nye vurdering er ved at blive lavet, men han kan ikke sige præcis, hvornår den vil være færdig.
S vil have letbane
Den konkrete formulering i budgetforligsteksten er i øvrigt følgende:
»Forligspartierne ønsker, at Teknik og Miljø fremlægger et beslutningsgrundlag for etablering af letbane på Aarhus Ø, herunder en belysning af konsekvenserne for trafikafviklingen i Nørreportkrydset.«
Borgmesterpartiet Socialdemokratiet har dog i flere omgange fastslået, at man ikke er til sinds at ændre beslutningen om letbane til Aarhus Ø. Det fastslog partiets tekniske ordfører, Ango Winther, bl.a. i JP Aarhus i september sidste år.
»Der arbejdes ihærdigt med planen om letbane på Aarhus Ø, så det bliver der ikke ændret på. Venstres udmelding er jo et udtryk for, at partiet ikke er den store tilhænger af letbanen, men hellere vil have busser, men man kan ikke asfaltere sig ud af alle trafikale problemer,« sagde S-ordføreren.