Læg dig i en mørk vandtank, luk låget, og mød dig selv
I det nye Float Studio i Fredensgade kan aarhusianerne flyde i varmt saltvand afsondret fra byens stress og larm.
Tilbage til livmoderen. Det er det første, jeg tænker, da jeg bliver præsenteret for Float Studios koncept. At flyde i kropsvarmt saltvand i et lukket univers uden lys og lyde. Bare ligge og slappe af – og glemme alle problemerne ude i verden.
Netop den fysiske og mentale afslapning er da også hele idéen med Float Studio. Den vægtløse tilstand i vandtankens…