Nu har dyrene fået deres eget politi. Det vil give mange af dem et bedre liv

Det er blot et par uger siden, at Dansk Dyreværn Århus var ude at hente en kanin, der var blevet efterladt i en lukket køletaske i skoven syd for byen.

Kaninen var så afkræftet og dehydreret, at den måtte aflives. Tænderne var vokset ud gennem kæben, så den kunne ikke tage føde til sig.

»Det er ærgerligt, at kaninens ejer ikke tænkte på at kontakte os – så kunne vi have reddet den, inden det gik så galt,« siger Jesper Søderberg, direktør, Dansk Dyreværn Århus, og nævner kaninen som et godt eksempel på, at der er pæn velfærd i Danmark, og at økonomien generelt kører godt, men at der stadig er et stort behov for hjælp til dyr i nød.

»Vi har virkelig nok at gøre og har også oplevet en stigning i sager over de seneste par år. Vi har en hård sag hver uge, og vi har mange andre sager, hvor borgere ringer til os og fortæller om steder, hvor de har en fornemmelse af, at noget er galt,« siger han, som derfor er meget tilfreds med, at politiet nu har oprettet tre specialiserede dyrevelfærdsenheder – populært kaldet dyrepolitiet – som der er afsat 38 mio. kr. på finansloven over de kommende fire år til.

»Det har vi kæmpet for i mange år sammen med DOSO, Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation, for vi oplever et klart behov. Vi har et formidabelt samarbejde med Østjyllands Politi, og det fortsætter, men nu får vi også en specialenhed at læne os op ad,« siger Jesper Søderberg.

Forankret i Nordjylland

Den ene af dyreværnsenhederne er forankret i Nordjyllands Politi og skal tage vare på både Nord- , Midt- og Vestjylland samt Østjylland. Den blev oprettet pr. den 1. juli og består af tre betjente, en jurist samt sektionens leder, fungerende politikommissær Henrik Taagaard, Nordjyllands Politi.

Allerede på dag to var der bud efter den, fortæller Henrik Taagaard.

»Den ene sag er på en gård. Vi kommer til at køre ud til gårde, hvor der bliver lukket for vand eller strøm, fordi landmanden ikke kan betale, og så skal vi ud at tage hånd om dyrene,« siger han.

Den anden handlede om en mistanke om hundeopdræt uden tilladelse på en adresse i Visborg ved Hadsund. Den har dyreværnsenheden været ude ved og fundet flere hunde, bl.a. i en kælder, hvor der var en staffordshire-bullterrier i et alt for lille transportbur samt to franske bulldogger med hvalpe.

»Vi fjernede ikke nogle af hundene, så kritisable var forholdene ikke, men der blev rettet nogle ting, og vi kommer til at efterforske videre i den,« siger Henrik Taagaard, der via denne sag har fået flere andre adresser, der skal undersøges.

Sager tages i opløbet

En del af enhedens arbejde kommer til at foregå ved en computer.

»Vi tror på, at det er en del sager, hvor vi kan drage fordel af den måde, vi som politi efterforsker på. Det er meget nyt, at vi med denne specialenhed kan lave fremadrettet efterforskning i dyreværnssager. Det er det, vi har fået mulighed for: Vi skal ikke kun reagere på sagerne, men tage dem i opløbet. Der sidder nogle bagmænd, som tjener mange penge på ikke at behandle dyr ordentligt. Dem vil vi gerne have fat på,« siger han.

»Det handler meget om, at vi skal ind at monitorere de forskellige salgskanaler for hunde og andre dyr – f.eks. Facebook og Den Blå Avis. Vi er uddannet i at lave disse efterforskninger.«

De nordjyske betjente har en forpligtelse til at komme til Østjylland og Vestjylland.

»Men det er flydende grænser, for hvis der er en, der sælger hunde ulovligt i Vestjylland, kan det meget vel være en fra Aarhus, der køber den. Det er en grænseoverskridende kriminalitetsform,« siger Henrik Taagaard.

»Det er hjerteblod for os«

Folkene i dyreværnsenheden har fået en basisuddannelse i at vurdere dyr og deres tilstand, men de vil altid have en embedsdyrlæge med, når der er en mistanke om, at noget er galt, siger han, der selv er vokset op på landet og har et stort hjerte for dyr.

»Det gælder også de betjente, der er i afdelingen. Det er hjerteblod for os. En god gang hjerteblod sammenholdt med politiets professionalitet, det bliver godt. Det er en forpligtelse, vi har i et land som Danmark, at vi også kommer efter dem, der laver kriminalitet, som går ud over dyr,« siger han.

Han forventer, at mange vil ringe til enheden om dyr på markerne.

»Men det er typisk det lokale politi, der tager sig af det. Men man skal bare ringe, hellere én gang for megen end én gang for lidt. Vi kommer til at leve af de informationer, vi får, og visiterer alle de opkald, der kommer. Hvis det ikke er en sag for os, får vi det lokale politi til at tage den,« siger han.

Dyretransporter har også været nævnt i forbindelse med de nye politienheder.

»Det kræver en stor uddannelse at tjekke dem, så derfor er der andre betjente, der er specialuddannede i det. Vores fokus er et andet sted, men vi kommer til at samarbejde. Det kan sagtens være, at de stopper en transport, hvor vi kan se, at der er grund til at tage ud at besøge besætningen. Det vil typisk være os, der gør det.«

Komplekse dyreværnssager

Politiet har altid ret til at gå ind, hvis der er dyr, for at se, om de har det godt. Det kan dyreværnsorganisationerne ikke.

»Vi har nogle sager, som er meldt til Fødevarestyrelsen – bl.a. en hvalpefabrik med 40 hunde. I sådan en sag kan vi have brug for at kontakte den nye enhed, for lige så såre det bliver politimæssigt, kan vi ikke gå længere,« siger Jesper Søderberg.

»Vi er tit med i en meget tidlig fase, og der er det godt for os at have et sted at gå hen med det, især de mere komplekse dyreværnssager. Vi oplever masser af handler med dyr på nettet på de helt forkerte vilkår, hvor det i hvert fald ikke handler om dyrs vel. Vi har desuden nogle sager, som er svære for os at få løst, bl.a. om kamphunde, som bliver misrøgtet eller stikker af. Der håber vi, at specialenheden kan hjælpe.«