Fortsæt til indhold
Aarhus

Venstre vil have landstrøm til krydstogtskibe

V går imod S og kræver landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Men partiet er imod kæmpevindmøller på havnen, som skal drøftes efter sommerferien.

Venstre i Aarhus Byråd ønsker hurtigere handling på havnen.

Aarhus Havns direktør Jakob Flyvbjerg Christensen og formand, borgmester Jakob Bundsgaard (S), foretrækker begge en bred og langsigtet løsning, hvor havnen opsætter solceller og vindmøller til produktion af 100 pct. grøn landstrøm for alle havnens skibe. Men det er ikke nok, mener Gert Bjerregaard, der er byrådsmedlem for Venstre og medlem af Aarhus Havns bestyrelse.

»Planen om et landstrømsanlæg til alle skibe er en god plan, men det kan risikere at tage op mod 10 år, før anlægget er klar, og det kan vi ikke vente på. Vi kan ikke være bekendt, at der fortsat udledes røg og støj på havnen fra krydstogtskibe i land. Derfor må vi supplere med et landstrømsanlæg til krydstogtskibe, som kan være klar i løbet af et-to år,« siger Gert Bjerregaard.

Vi synes, at vindmøller er bedre placeret til havs, men vi vil forholde os til det, når vi ser et konkret projekt.
Gert Bjerregaard (V), byrådsmedlem

Han vil derfor på førstkommende bestyrelsesmøde i Aarhus Havn søge opbakning til et forslag om at sende et landstrømsanlæg i udbud, så havnen kan få et præcist bud på, hvad sådan et anlæg vil koste.

»Vi har netop fået en Cowi-rapport, hvor prisen er vurderet til 42 mio. kr., men jeg tror, at vi vil se andre priser, hvis vi sender forslaget i udbud. Derudover må vi få afdækket økonomien for Aarhus Havn for et anlæg, der skal producere strøm til alle skibe, for det kan risikere at blive en meget dyr løsning og måske er det billigere at hente strømmen fra elnettet i stedet for at producere den selv,« siger Gert Bjerregaard.

Vil søge flertal

Som tidligere omtalt i JP Aarhus har et flertal uden om Socialdemokratiet markeret, at de ønsker landstrøm til krydstogtskibe, men havnens seneste udspil om et landstrømsanlæg til alle skibe har fået ros fra flere sider, så stemmefordelingen vil først vise sig, når sagen skal behandles efter sommerferien.

Radikale og SF har rost havnens langsigtede grønne plan, men SF har ligesom Venstre markeret, at man også ønsker en løsning på den korte bane, altså et landstrømsanlæg til krydstogtskibene.

»Vi må se, hvor det lander, men vi vil i Venstre søge et flertal for landstrømsanlæg til krydstogtskibe,« siger Gert Bjerregaard.

Aarhus Havns plan er som nævnt at producere strøm med solceller og vindmøller, og placering af to store 150 meter høje vindmøller yderst på Østhavnen er et forslag, som et rødt flertal i byrådet har sagt ja til at arbejde videre med.

Vil afvente projekt

Venstre har i første omgang afvist idéen, men Gert Bjerregaard vil afvente et konkret projekt, før han tager stilling:

»Vi ser gerne, at vindmøller placeres til havs, og konkrete projekters negative effekter skal undersøges i forhold til vores by. Hvis der er tale om megahøje vindmøller, er det også et spørgsmål, om vi som by ønsker at have dem placeret som varetegn med de udfordringer, det giver. Vi synes, at vindmøller er bedre placeret til havs, men vi vil forholde os, når vi ser et konkret projekt,« siger han.

Planen om vindmøller på havnen skal drøftes i løbet af efteråret, oplyser Christina Friis-Hasché, arkitekt og planlægger ved Teknik og Miljø:

»Vi vil efter sommerferien komme med et forslag til en temaplan om vedvarende energianlæg for vindmøller og solenergianlæg. Planen udlægger arealer og retningslinjer for begge typer af anlæg. I den forbindelse besluttede byrådet i november 2018, at der i planen skal indgå tre arealer til store vindmøller op til 150 meter ved Aarhus Havn, Vosnæs og Kasted,« siger hun.

Hvis temaplanen vedtages i byrådet efter en offentlig høring, kan der indsendes konkrete ansøgninger om opstilling af vindmøllerne, som vil kræve et kommuneplantillæg med en tilhørende vvm-undersøgelse og en lokalplan for projektet.