Oprydning og storskraldsjagt i påskeferien: »At affald kan blive til noget nyt og bruges igen, er bare rigtig sejt«
Den store forårsrengøring er skudt i gang og fylder gaden og genbrugsstationerne med storskrald i takt med den gule påskebølge strømmer over os. Men hvordan hænger reglerne egentlig sammen i forhold til at skille sig af med eller jage skraldeskattene?
Man skal ikke løfte fødderne og øjnene fra fortovet særlig længe, før en sofa, bogreoler og stakke af tallerkner springer en i øjnene. Det er højsæson for oprydning. Det er højsæson for skattejagt.
Påsken er en af de travleste tider, når det handler om at sætte storskrald på gaderne og at besøge byens genbrugsstationer, der årligt når op på 1,3 til 1,4…