Hvad er folkeskolens største udfordring, og hvordan skal den løses?

Torsdag aften havde JP Aarhus inviteret Aarhus’ folketingskandidater til et debatarrangement, hvor de hver især kom med bud på, hvordan de ser fremtiden for folkeskolen.

Var man ikke med til arrangementet, men kunne man godt tænke sig at høre, hvad de forskellige kandidater mener, har man chancen her.

Camilla Fabricius (S)

Hvad synes du, er den mest presserende udfordring i folkeskolen, og hvordan skal den løses?

»Jeg mener, at den største udfordring er at få genskabt tilliden til folkeskolen, til medarbejderne, mellem medarbejdere og ledelsen og mellem ledelsen og politikere. Så vi igen får en fælles folkeskole, som vi alle sammen tror på, og som vi ikke bliver ved med at tale grimt til og om. Så er der også en anden del. Der er temmelig mange børn, som ikke trives i skolen og ikke kommer igennem på en ordentlig måde. Det hænger nok sammen med det første. I aften taler vi med hinanden og lytter til hinandens perspektiver. Vi prøver at sætte de hoveder sammen, som ved noget om det, og som har gjort sig nogle tanker om det. Vi tør også som politikere spørge, hvad der er brug for. Når vi har gjort det, så er vi nødt til at se fremad og tro på, at vi kan skabe en god dansk folkeskole.«

Mona Juul (K)

Hvad synes du, er den mest presserende udfordring i folkeskolen, og hvordan skal den løses?

»Jeg tror, at en af de vigtigste og største udfordringer for folkeskolen er at få balanceret grundfaglighed med alle de andre kompetencer, som vi også gerne vil have, at folkeskolen skal hjælpe med. Jeg synes personligt, at grundfagligheden er det vigtigste, og at dannelsen er helt central. Der er også nogle ting, som forældrene selv skal tage sig af. Det er en af de ting, som man skal diskutere rigtig meget. Så mener jeg, at kreativiteten bliver mere og mere vigtig for folkeskolen, fordi vi er i en teknologisk udvikling. Computeren kan bedre end lægen, og så har vi kreativiteten tilbage. Det er vi rigtig gode til i Danmark, så hvordan får vi det gjort stærkere i undervisningen? Ikke som fag nødvendigvis, men i måden, vi underviser på. Så jeg tror, at den her balance mellem grundfaglighed, dannelsen og alle de andre ting, som vi også skal kunne, er det mest centrale. For folkeskolen kan jo ikke det hele. Jeg tror egentlig, at man er meget godt på vej med de ting, som man allerede går og diskuterer nu. Jeg tror, at man er nødt til at give køb på nogle af de ting, som er i folkeskolen nu, mod at få nogle af de nye ting ind også. Det er også det, der kommer til at koste kræfter at diskutere, og det tror jeg er en nødvendighed.«

Henrik Vinther (R)

Hvad synes du, er den mest presserende udfordring i folkeskolen, og hvordan skal den løses?

»Manglende tid. Tid i alle mulige henseender. Tid til forberedelse, til fordybelse, feedback, til at være familie, fordi skoledagene er lange. Tid generelt. For tid skal give os de ting, som skolen er der for. Vi har foreslået, at vi afsætter nogle flere penge til det slet og ret. Da vi lavede skolereformen, sagde vi til lærerne, at de skulle undervise noget mere. Det har fjernet tid for noget af det, jeg gerne ser, at der er tid til. Så vi har foreslået, at vi bruger 1 mia. kr. på folkeskolen. Det svarer ca. til to lærere per skole her i Aarhus. Så skal vi være klogere til at bruge hinandens kræfter og ressourcer, blandt andet lærerne og pædagogerne, hvor de skal supplere hinanden godt i undervisningen.«

Fatma Øktem (V)

Hvad synes du, er den mest presserende udfordring i folkeskolen, og hvordan skal den løses?

»Jeg synes, at folkeskolen mangler tid. Den mangler tid, men den mangler også frihed. Jeg synes, at der mangler frihed til, at forældrebestyrelserne har mere at skulle have sagt, at eleverne har mere at skulle have sagt. Jeg kunne godt tænke mig at evaluere med eleverne. Jeg synes ikke, at der er noget galt i, at vi har en evalueringskultur. Men jeg synes, at der er noget galt i, at det ikke er alle, der har de samme friheder. Jeg er meget fortrøstningsfuld omkring de skoler, som er selvstyrende og undtaget love og regler fra Christiansborg og kommunerne. Jeg glæder mig til at se, hvad de kommer frem til, når man ikke har stillet de samme krav. Jeg tror, at det vil give stof til eftertanke. Og så er der stadigvæk for meget bureaukrati i folkeskolen. Det kan godt forenkles mere. Vi har gjort det på sundhedsområdet. Sådan ser jeg også gerne fremtiden for folkeskolen. At de krav, vi stiller, kan hives så langt ned, at de er til at arbejde med og ikke ødelægger noget for lærerne og eleverne. Så mindre bureaukrati og mere frihed.«

Kirsten Normann Andersen (SF)

Hvad synes du, er den mest presserende udfordring i folkeskolen, og hvordan skal den løses?

»Først og fremmest synes jeg, at det er vigtigt at få ro på folkeskolen. Der er alt for mange, som har en mening om folkeskolen. Det skal lærerne, pædagogerne, forældrene og de unge have. Det skal vi selvfølgelig også have politisk, men det handler om at få skabt noget ro. Vi vil gerne have afskaffet nogle nationale tests, vi vil gerne kigge på karakterfrie skoler, vi vil gerne sørge for mere tid til undervisningen, fordi vi gerne vil have, at vi får nogle hele mennesker i den anden ende. Der er noget, der tyder på, at skruen er strammet for hårdt lige nu.«