»Det nærmer sig det groteske, at man har overbetalt privatskolerne. Er I enige?«

Hvordan ser fremtidens folkeskole ud?

Torsdag aften havde JP Aarhus inviteret skolefolk og lokale kandidater til det kommende folketingsvalg til et debatarrangement på Samsøgades Skole, hvor de alle fik mulighed for at besvare ovenstående spørgsmål og komme med deres bud på, hvordan folkeskolen skal se ud i fremtiden, og hvordan de vil sikre trivsel, faglighed og ansvarlig mangfoldighed i folkeskolen.

Et spørgsmål, som mange tilsyneladende fandt relevant. Allerede 40 minutter før arrangementets start kl. 19 ankom en folkeskoleklasse fra Samsø Skole. Eleverne havde taget færgen fra øen om eftermiddagen for at deltage i debatten, hvorefter de tog færgen tilbage igen.

»Så har vi fået fri i morgen. En oplagt mulighed,« lød det fra en af eleverne.

Folkets skole

Efter en kort velkomst og introduktion ved redaktør på JP Aarhus og aftenens ordstyrer, Morten Nystrup, blev ordet givet frit til panelet, som alle hver især blev bedt om at fortælle, hvordan de anskuer folkeskolens rolle i samfundet, og hvordan den bedst muligt styrkes i fremtiden.

»Der skal satses massivt på folkeskolen. Den er det sted, hvor vi mødes på tværs af socialklasser og etnicitet, og som gør os til kloge og hele mennesker som voksne. Og så skal folkeskolen være et sted, hvor børn trives,« lød det indledningsvist fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Den udtalelse kunne ingen i panelet se sig uenige i, men alle stemte i med flere synspunkter og indsatsområder, hvor der skulle gøres noget. Generelt dannede den indledende runde et billede af en fælles konsensus omkring, at folkeskolen skal være folkets skole. Folkeskolen skal kunne rumme alle, der skal skabes mere tid til fordybelse og forberedelse, der skal skrues ned for karakterræs og antallet af tests, der skal der tages hånd om det stigende antal af unge, som ikke trives, og der skal skabes mere tid til den enkelte elev, kunne en opsummering lyde.

Hvordan skaber vi tiden?

Med i panelet var også Oliver Abildskov, 1. viceborgmester i børne- og ungebyrådet i Aarhus. Oliver Abildskov går i 9. klasse, og fordi han er blevet erklæret uddannelsesparat, får han ikke én til én tid med en studievejleder, da der ellers ikke er tid nok til alle. Han startede med at rose de fremmødte politikere for de gode intentioner, men han efterspurgte mere konkrete initiativer.

»Hvordan får vi så skabt mere tid til den enkelte elev?« spurgte han det øvrige panel.

Spørgsmålet udløste en debat, som hurtigt kom til at handle om, hvor ansvaret for elevernes uddannelsesparathed ligger henne; hos familien eller skolen. Og på dette område var panelet noget mere uenigt, end den indledende runde gav udtryk for. Herefter blev debatten dog sporet ind på det, som spørgsmålet egentlig gik på; hvordan man skaber tiden.

Her blev skolereformen bragt i spil. Først af flere af forligspartierne bag, som sagde, at man med reformen havde haft netop dette for øje, selvom det ikke gik efter hensigten. Fatma Øktem (V) påpegede herefter, at reformen medbragte over 3.000 evalueringsmål, som en folkeskoleelv skulle måles på. Mange af dem er sløjfet nu, men man kunne finde mere tid i folkeskolerne, hvis man gav den enkelte skole friere hænder og fjernede det bureaukrati, som fulgte med reformen, sagde hun.

Fravælger folkeskolen

Salen var fyldt med folk, som gerne ville tage del i debatten. Omtrent alle af de 100 opstillede stole var besatte. Blandt de fremmødte var også rådmand for Børn- og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF).

»Folkeskoler kontra privatskoler. Hvad vil I gøre?« lød det fra rådmanden, inden han pointerede, at der i den nuværende regeringsperiode ikke er blevet sat penge af til folkeskolen i nogen af finanslovene, og at der i tre af fire tilfælde er blevet fundet penge til at hæve tilskuddet til privatskolerne.

»Det nærmer sig det groteske, at man har overbetalt privatskolerne. Er I enige?« sluttede han sit spørgsmål.

»Privatskolerne skal tage et større ansvar for blandt andet inklusion. Der skal investeres i folkeskolen, og gebyrerne på privatskolerne skal sættes op,« lød svaret fra Camilla Fabricius (S), der var tilbageholdende med at forholde sig til den økonomiske del af spørgsmålet, da rammen for debatten var grundværdier og ikke finanspolitik.

Alligevel kunne hun ikke lade være med at tilføje:

»Jeg synes, at det er grotesk, at det kaldes en investering i samfundet og erhvervslivet, når vi lægger asfalt ud på E45, men når jeg siger, at skolerne skal have flere penge, så handler det om, at det er dyrt, og at det koster på finansloven. Hele den grundlæggende tanke om at investere i velfærdssamfundet skal udlignes, og de penge er der.«