Så mange gange blev der ringet 1-1-2 til nytår i Region Midtjylland: To børn risikerer at miste synet

227 gange blev der ringet til alarmcentralen i Region Midtjylland nytårsaften- og nat. Heraf har to børn på henholdsvis 6 og 13 år fået så alvorlige øjenskader efter ulykker med fyrværkeri, at de risikerer at miste synet.

Artiklens øverste billede
84 gange måtte der rykkes ud med ambulance nytårsaften og -nat, viser tal fra Region Midtjylland. Foto: Mikkel Berg Pedersen

To børn fra Aarhus-området kom så slemt til skade efter brug af fyrværkeri nytårsaften, at de risikerer at miste synet.

Det skriver TV2 Østjylland, som har talt med overlæge på Øjenklinikken på Rigshospitalet i Glostrup, Jørgen Villumsen, samt professor på øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital Toke Bek.

»De to børn har fået så alvorlige skader, at det kan få konsekvenser for deres syn. Vi ved ikke helt, hvordan det ender. Det kommer an på, hvordan deres operationer går,« siger Toke Bek til TV2 Østjylland.

Foruden de to børn har der været 19 fyrværkerirelaterede udrykninger i Region Midtjylland i nytårsdøgnet mellem 2018 og 2019. Det fremgår af tal fra Region Midtjylland indsamlet af den såkaldte AMK-central i Region Syddanmark.

Hvert år indsamles der tal fra landets fem regioners vagtcentraler, som modtager alle 1-1-2 opkald omhandlende akut sygdom eller personer, der er kommet til skade.

Tallene er indsamlet i tidsrummet fra kl. 18 den 31. december til kl. 06 den 1. januar.

Af de 19 fyrværkeriskader var ni af dem øjenskader, mens seks var håndskader. Det fremgår ikke, hvad de resterende fire skader omhandlede.

I alt modtog man i år 227 opkald til alarmcentralen i Region Midtjylland, hvor 129 resulterede i udrykning. Heraf var 84 med ambulance, 40 med lægebil og fem med akutbil. Tallene er omtrent på niveau med sidste års tal.

Allerede nu viser tallene, at budskabet om, at alle skal have sikkerhedsbriller på, ikke er nået ud

Jens Lauritsen, overlæge, OUH

På landsplan er der sket 19 øjenskader, hvoraf ni er i Region Midtjylland. Næsten halvdelen af øjenskader på landsplan er dermed sket i Region Midtjylland.

Overlæge på Odense Universitetshospital og leder af Ulykkes Analyse Gruppen Jens Lauritsen vil dog vente med at konkludere på tallene, indtil man har den endelige opgørelse klar, der er indsamlet over i alt to døgn henover nytåret.

»Tallene kan nå at ændre sig, for nogle vågner måske op i dag og opdager først nu, at de skal til læge. Meldingerne fra øjenlægerne og antallet af udrykningerne for nytårsaften er kun en del af det samlede billede, som vi først har overblik over onsdag,« siger han.

Jens Lauritsen kan dog allerede nu konstatere, at det ikke er lykkedes i stor nok grad at få danskerne til at iføre sig sikkerhedsbriller, når fyrværkeriet farver nytårshimlen.

»Allerede nu viser tallene, at budskabet om, at alle skal have sikkerhedsbriller på, ikke er nået ud,« siger han.

I nytåret 2017/2018 modtog man 220 opkald til alarmcentralen i Region Midtjylland, hvoraf 17 omhandlede fyrværkeriskader.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.