Danmarks mindste Rema 1000 lukker
Landets mindste Rema 1000 på Aldersrovej lukker på lørdag.
Der er kun 321 kvm. at gøre godt med i Rema 1000 på Aldersrovej i det nordlige Aarhus. Derfor har købmand John Johannsen været på jagt efter større lokaler, og dem har han fundet i den gamle Aldi på Randersvej. Detr skiver Stiften.
»Butikken har ligget på Aldersrovej i 15-20 år, og nu kan den ikke mere. Det er jo Danmarks mindste, så da vi fik muligheden for at rykke i nye lokaler uden at flytte fra området, slog vi til,« siger John Johannsen til avisen.
Den nye butik er dobbelt så stor som den gamle, der har sidste åbningsdag lørdag den 6. oktober.
Rema 1000 på Randersvej har første åbningsdag den 18. oktober.