»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad«

Jan Skipper jagter trafiksyndere, men mangler redskaber til at stoppe de værste bilister. Politiets anklagemyndighed kalder det en fejl, at det har taget ca. to år at hive en mand i retten for 19 trafikforseelser.

Artiklens øverste billede
Jan Skipper, politiassistent i færdselsafdelingen hos Østjyllands Politi efterlyser en hurtigere konsekvens for de fartsyndere, han og kollegaerne igen og igen tager for at køre for stærkt og over for rødt lys. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Selv om politiet gang på gang kan snuppe den samme trafiksynder i at køre for stærkt eller se stort på det røde lys, kan de blive ved med at sprede skræk på vejene.

Det konstaterer politiassistent Jan Skipper, der gennem 15 år har kørt i Østjyllands Politis såkaldte ”snigerbiler” – specialbyggede, lynhurtige biler med videokameraer – som færdselspolitiet bruger til at fange vanvidsbilister.

»Vores systemer er ikke gearede til dem, der misbruger det. Det kan ikke være rigtigt, at man har 14 klip og fem sager til en frakendelse af kørekortet inden for halvandet til to år og så stadig kører bil. Vi skriger efter en hurtigere konsekvens i forhold til at miste kørekortet, fordi det virker,« siger Jan Skipper.

Min frygt er, at han en dag holder i siden af en andens bil, og de pårørende finder ud af, at manden har kørt som en tosse i tre-fire år og spørger, hvorfor myndighederne da ikke har stoppet ham.

Jan Skipper, politiassistent i færdselsafdelingen hos Østjyllands Politi

Han vidnede fredag mod den 26-årige MK, der er tiltalt for 19 overtrædelser af færdselsloven siden juli 2015.

Ifølge politiassistenten kører flere af MK’s typer rundt i Aarhus, men han går for at være den værste.

»Jeg frygter, at han en dag holder i siden af en andens bil, og de pårørende finder ud af, at manden har kørt som en tosse i tre-fire år og spørger, hvorfor myndighederne ikke har stoppet ham. Så føler jeg, at vi egentligt har gjort det, vi skal, men at jeg er en del af et system, der har svigtet,« siger Jan Skipper.

Færdselsbetjenten efterlyser, at politiet får mulighed for administrativt at inddrage folks kørekort i visse tilfælde i stedet for, at ubetingede frakendelser altid skal i retten. Han peger også på, at retten skal være bedre til at håndtere fartsyndere, som bevidst forsøger at forhale processen ved at blive væk, melde sig syge og skifte forsvarer.

»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad, indtil dommeren slår i bordet, og der går lang tid. Jeg vil ikke blive overrasket over, hvis han stadigvæk har kørekort om et år, for han kan anke til landsretten,« lyder det fra Jan Skipper.

Et sjældent eksempel

Hos Østjyllands Politi nikker Mikhael Andersen, der er specialkonsulent og udelukkende beskæftiger sig med færdselssager, til, at det ville være et godt værktøj, hvis politiet kunne tage kørekortet fra de værste trafiksyndere.

Mikhael Andersen er anklager i sagen mod MK, der bl.a. er tiltalt for gentagne gange at have kørt over for rødt lys og at have kørt over dobbelt så stærkt som det tilladte på Edwin Rahrs Vej og Viby Ringvej.

»Det er sjældent, at vi ser den samme person være så ligeglad med basale regler og færdselsloven,« konstaterer Mikael Andersen.

På fredagens retsmøde luftede anklageren sine tanker om straffens størrelsesorden. Han havde lavet en oplistning, der viste, at hvis MK bliver dømt for alle forseelserne, vil det samlet set kunne resultere i en bøde på 40.000 kr. og en ubetinget frakendelse af kørekortet i 4,5 år.

Ifølge Mikhael Andersen skal man »være påvirket af alkohol eller stoffer og være skyld i færdselsuheld, hvor folk kommer alvorligt til skade eller dør« for at miste kørekortet for altid og komme i fængsel for vanvidskørsel.

Men hvis MK ender med en ubetinget frakendelse af kørekortet, vil politiet kunne konfiskere den 26-åriges bil, hvis han kører i den under frakendelsestiden.

Der er sket en fejl

Sagen mod MK består af 19 forhold, der alle er trafikforseelser. Det første forhold var et sammenstød med en anden bilist i Tilst den 21. juli 2015, hvor den 26-årige ikke overholdt sin vigepligt. Året efter fik han ifølge anklageskriftet et klip for at køre over for rødt lys på Hasle Ringvej, og den 2. december 2016 blev manden taget for at køre 121 km/t. på Edwin Rahrs Vej, hvor der må køres 60 km/t., hvilket kan udløse en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Alligevel sendte Østjyllands Politi først sagen mod den 26-årige videre til Retten i Aarhus den 27. februar i år. Og det er en fejl, erkender chefanklager hos Østjyllands Politi, Marian Thomsen.

»Retshåndhævelse er mest effektiv, når den er hurtig, så folk inden for rimelig tid mærker konsekvenser af deres forseelser. Så den her sag burde vi have fanget tidligere,« siger hun og forklarer, at alle straffesager prioriteres, så de alvorligste bliver lavet først:

»Derfor burde der ikke ligge tilsvarende sager og vente hos Østjyllands Politi, men der kan ske fejl, så det kan aldrig helt garanteres.«

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor lang tid færdselssager i gennemsnit ligger hos anklagemyndigheden, før de bliver sendt videre til retten. Men sagsbehandlingstiderne er blevet længere, end chefanklageren ønsker.

»Det skyldes bl.a., at vi i foråret har ryddet op efter bandekonflikten, og samtidig har vi et større sagsgennemløb end sidste år,« siger hun og forklarer, at medarbejdere hos anklagemyndigheden har været på overarbejde i foråret og skal det samme i løbet af efteråret for at få bragt sagspuklen ned.

MK nægter sig skyldig i alle forhold.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.