Halvering i elevoptaget skoleåret 2018/2019 på Langkaer Gymnasium

Det er godt nok ikke mange elever, konstaterer Yago Bundgaard.

Han er rektor for Langkaer Gymnasium, som mandag tog imod ca. 65 nye elever på skolens STX-linje. Optaget er næsten en halvering i forhold til skoleåret 2017/2018, hvor 127 nye elever begyndte tre års uddannelse i den røde murstensbygning i Tilst.

Langkaer Gymnasium skabte i 2016 heftig debat, da det kom frem, at skolen havde sammensat klasserne for den nye årgang 1. g’ere ved at skelne mellem etnisk danske og tosprogede elever.

Men den massive omtale, som er endt med en særlig dispensationsordning om fordelingen af elever i Østjylland, er ikke baggrunden for gymnasiets problem, siger Yago Bundgaard.

»Dels har der været en lavere søgning til STX, og derudover tager midtbyskolerne flere elever og optager nu i gennemsnit 29,5 elever per klasse,« siger han.

Kan blive ved et par år

Det lave optag er en økonomisk udfordring, erkender Yago Bundgaard, da især valgholdene på skolen bliver for små.

»Det er udmærket for læringsmiljøet, men det er ret dyrt. Vi kan blive ved, så længe økonomien tillader det, og med vores egenkapital kan vi køre et par år med underskud,« siger rektoren.

Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech besluttede i 2017 at søge Undervisningsministeriet om en sammenlægning af uddannelsesinstitutionerne. En fusion vil betyde, at Langkaer Gymnasium ud over STX, HF og den internationale studentereksamen (IB) også vil udbyde HTX-uddannelsen.

»Når færre søger om optagelse på STX-uddannelsen, kan det mærkes på Langkaer Gymnsaium. Derfor er løsningen et bredere udbud i Tilst end i dag,« siger Yago Bundgaard.

Hvad sker der med Langkaer Gymnasium, hvis fusionen med Aarhus Tech ikke lykkes?

»Det gør den. Det er det, vi går ud fra. Det er vores løsning. Vi har fået en forhåndsgodkendelse fra Undervisningsministeriet, som har skrevet, at det er en god idé. Vi har brugt foråret på at lave den formelle ansøgning til at slå institutionerne sammen,« siger rektoren.

En dårlig løsning

I skoleåret 2016/2017 bestod den nye årgang 1. g’ere af 80 pct. tosprogede elever. For at skabe en anden elevsammensætning fik gymnasierne i Østjylland dispensation fra den nationale metode til at fordele elever.

I år er fordelingen i Aarhus foregået i to faser. I første fase blev ansøgere fra 10 udsatte boligområder fordelt først, hvor hver gymnasium skulle optage ca. 10 pct. af gruppen. Dernæst blev de resterende elever fordelt.

På Langkaer Gymnasium begyndte ca. 20 elever fra de udsatte boligområder mandag, oplyser Yago Bundgaard og forklarer, at et tilsvarende antal elever havde søgt gymnasiet som førsteprioritet, men blev sendt andre steder hen.

»Den nye fordeling har ud fra min umiddelbare vurdering betydet, at vi har fået en bedre fordeling i forhold til kulturel baggrund,« siger rektoren, der ikke vil ind på den præcise fordelingen af etnisk danske og tosprogede elever i den nye 1. g-årgang.

Selvom elevsammensætningen er blevet ændret på Langkaer Gymnasium, er den nye fordelingsmetode ifølge Yago Bundgaard ikke en god løsning.

»Den nuværende løsning er et udtryk for en undtagelse, og den er for uigennemskuelig for elever og forældre. Det tjener ikke et godt formål,« siger Langkær-rektoren, som opfordrer til helt at droppe dispensationsmuligheden næste år og vente på en revision af den såkaldte optagebekendtgørelse, som udstikker den nationale metode til elevfordeling.

Rektor bakker op

Der var lagt op til at skabe en bedre fordeling af eleverne på landets gymnasier i regeringens udspil mod parallelsamfund, som blev vedtaget tidligere på året. Men der var ikke politisk opbakning til regeringens plan, og en revision ventes først klar i 2019.

Rektoren på Marselisborg Gymnasium, Kirsten Skov, er skuffet over, at der ikke er kommet en politisk aftale om en ny national fordeling. Hun bifalder formålet med den østjyske fordelingsmetode i år, men mener, at der næste år skal ske justeringer.

»Ordningen har utilsigtede effekter. På Marselisborg udveksler vi en del elever med Viby Gymnasium. Problemet er, at vi sender nogle til Viby, som bor meget tæt på Marselisborg Gymnasium, og som derfor har haft en rimelig formodning om et optag på vores skole. Vi er nødt til at bruge princippet om, at jo længere væk fra et gymnasium du bor, jo mindre chance er der for at blive optaget. Sådan har det ikke været i år, og det skaber meget usikkerhed,« siger hun.

Formanden for Fordelingsudvalg ØST i Region Midtjylland og rektor på Århus Statsgymnasium, Dorte Fristrup, anerkender, at ordningen har ulemper.

»Men med formålet bedre elevsammensætning i byen for øje er ordningen god. Alle fordelingsnøgler har ulemper. Når det er sagt, er det tidligt at evaluere den. Vi skal lige se, hvad eleverne siger, om de bliver på gymnasierne, og hvad ordningen betyder på sigt,« siger hun.