Ghita Nørbys kedelige cardigan er med til at fortælle 1.000 skuespilleres historie

Normalt er det ikke noget, der bliver udstillet, Det er fem bogstaver, der gør hele forskellen. Fem bogstaver, der gør den ellers ret kedelige cardigan til et klenodie: Ghita.

Ghita, som i dansk teaters førstedame, skuespilleren Ghita Nørby, der en enkelt gang har spillet på Aarhus Teater. Det var i ”Other Desert Cities” i efteråret 2012. Det er den cardigan, hun havde på i forestillingen, som spillede for udsolgte huse.

»Det er verdens kedeligste genstand, men den virker, for der står Ghita i nakken. Vi udstiller den i en montre, så den får en særlig aura. Når man gør det på et museum, bliver den til en kronjuvel,« siger museumsinspektør Julie Rokkjær Birch, Kvindemuseet.

Sammen med Marianne Philipsen, der er historiker og arkivar på Aarhus Teater, er hun i disse dage ved at lægge sidste hånd på en ny udstilling på Kvindemuseet, ”Teaterliv”. Den åbner søndag den 25. februar og omfatter en række ting, sager og kostumer fra Aarhus Teater gennem 117 år.

Blændværk, stuk og pap

Nok er cardiganen kedelig, men det er de andre kostumer, der er udstillet, absolut ikke.

»Det er et blændværk, stuk og pap, men det er et overflødighedshorn,« siger de to.

»Det, der plejer at være magi på scenen, er pludselig ting, som man kan gå hen at røre ved. Måske er det slet ikke så fancy, som man tror.«

Udstillingen er blevet til, fordi det ville være dumt at lade være, siger de og glæder sig samtidig over, at to institutioner, der ligger så tæt på hinanden i byens centrum, kan lave sådan noget sammen, der helt i Kvindemuseets ånd har fokus på køn. Meget relevant, for gennem årene har flere end 1.000 kvinder stået på teatrets scener, og lige så mange har arbejdet bag dem.

»Det, vi ser her, er under en promille af det, vi har på teatret. Vi har tusindvis af kostumer og genstande på teaterloftet og i kælderen under administrationen i Skolegade,« uddyber Marianne Philipsen, der i sit arbejde med at finde de rigtige ting, er kommet godt rundt i teatret, som hun kalder et hurlumhejhus med 500 rum og skjulte gange.

Helt i teatrets i teatrets ånd er hun gået fra teatret til Kvindemuseet med skuespilleren Karen Wegeners Shakespeare-kostumer over skulderen. For det er ikke museumsgenstande, men brugsgenstande, og nok kan en kjole oprindeligt stamme fra ”Den politiske kandestøber” i 1949, men siden kan den være syet om 27 gange.

Æv for den sorte stol

Med på udstillingen er også en sort stol.

»Den er fra det oprindelige kongeværelse. Dengang var den hvid og guld, men nu er den ligesom otte andre altså malet kulsort. Jeg var lige ved at få en klump i halsen, da jeg så det. ”Har I virkelig gjort det?”, spurgte jeg. Men sådan er det på teatret – man skulle bruge sorte stole, og ”åh, vi har dem, dem kan vi lige male”.«

»Det er meget interessant for mig som museumsmenneske. Her har vi en udstilling med genstande, som ikke skal bevares, men hvor publikum kan prøve noget af tøjet og pille ved kostumerne,« siger Julie Rokkjær Birch.

Hun regner med, at udstillingen bliver et trækplaster.

»Allerede nu mærker vi en kæmpe interesse. jeg kan godt forstå det. Man kommer tæt på noget, som man ellers kun ser på scenen, og publikum vil opleve, at der er meget at fordybe sig i.«

Aarhus Teater sælger indimellem ud af kostumer og genstande. Senest var i 2011, da der blev solgt omkring 30.000 stykker tøj, sko og ting. Næste udsalg er planlagt til at finde sted i sæsonen 2018-19.