97-årigs protest mod Trumps NFL-angreb har udløst Twitterstorm
Diskussion om NFL og patriotisme har splittet USA. Mange støtter spillerne; andre brænder deres fantrøjer. At sorte atleter bruger sport til at fremme racelighed, er dog langt fra nyt.
SAN FRANCISCO
Et billede af en 97-årig soldaterveteran, der knæler for at vise sin støtte til NFL-spillere oven på et angreb fra præsident Donald Trump, har spredt sig som løbeild på nettet.
Brennan Gilmore, den 97-åriges barnebarn, lagde billedet af sin bedstefar, John Middlemas, på Twitter søndag. Og siden er det blevet delt mere end 155.000 gange og liket af over 400.000 mennesker.
Gilmore skrev: »min bedstefar er en 97-årig veteran fra Anden Verdenskrig og landmand i Missouri. Han ønskede at støtte dem, som knæler, fordi »de drenge har ret til at protestere.«
Det kontroversielle knæfald under afspilningen af nationalhymnen ”The Star-Spangled Banner,” inden en kamp fløjtes i gang, blev første gang brugt af en quarterback ved navn Colin Kaepernick fra San Francisco 49ers i 2016 som en protest mod politivold mod sorte amerikanere.
Kaepernick er siden blevet klubløs, men andre spillere har videreført den stille protest, og i weekenden kaldte Trump det respektløst mod det amerikanske flag og opfordrede klubejere til at fyre dem og fans til at boykotte klubberne, indtil det skete.
Dette irriterede Middlemas så meget, at han fik barnebarnet til at lægge sit billede på Twitter.
Til den lokale avis, The Springfield News-Leaser Sunday, tilføjede han, at han ønskede at udtrykke sin accept til spillerne.
»Jeg har altid fortalt mine børnebørn og alle andre. Når de går i seng ved nattetide, siger vi til dem, at vi ønsker at være som Jesus,« sagde han og karakteriserede Trump som en »skralde-mund.«
Mange NFL-spillere og flere klubejere viste søndag på direkte tv deres utilfredshed med, at præsidenten angreb deres spillere og deres ret til at udtrykke deres holdninger. Flere end tre millioner amerikanere har indikeret deres støtte ved at tweete et hashtag for knæfald såsom #TakeAKnee eller #TakeTheKnee.
»Jeg er veteran, og hvis du tror, at jeg gjorde tjeneste, så fodboldspillere kan gøre et knæfald under nationalhymnen for at protestere mod uretfærdighed, så har du ret,« lød et tweet fra en mand ved navn Mike Quinn.
Det har dog ikke fået præsidenten til at trække i land. Og Trump har også sine støtter.
Nascar-ejer Richard Petty sagde, at han ville fyre spillere, som protesterede:
»Enhver, som ikke står om under hymnen, burde smides ud af landet i en periode,« sagde han ifølge CNN.
Trumps stabschef John Kelly havde helst været opgøret foruden. Men Kelly har en livslang karriere i det amerikanske søværn bag sig og mistede sin søn i Afghanistan, og i en kort kommentar til CNN sagde han, at han var forarget over at se manglen på respekt for flaget og nationalhymnen.
»Alle amerikanere burde rejse sig og tænke i tre sølle minutter.«
Flere klubfans udtrykte også deres vrede over søndagens mange knæfald, at de tweetede videoer, hvor de brændte deres klubtrøjer.
En kvinde sagde til Fox News, at spillerne blev betalt for at spille, ikke for at lave politik.
»Enorm modreaktion mod NFL og deres spillere for ikke at vise respekt for vores land,« tweetede Trump senere mandag – det 15 tweet mellem lørdag og mandag om emnet.
At bruge sport til politiske markeringer er dog ikke nyt; særligt ikke for sorte atleter.
Jesse Owens og 17 andre sorte amerikanere, som på det tidspunkt ikke havde lige rettigheder med hvide amerikanere, tog til olympiaden i Berlin i 1936 og vandt medalje efter medalje foran Adolf Hitler.
32 år senere i 1968 blev Tommie Smith og John Carlos verdenskendte, da de vandt guld og bronze ved OL i Mexico City og begge fra medaljepodiet løftede en sort handskeklædt, knyttet næve mod himlen som et salut for sort magt.
I 1969 skabte den sorte baseballspiller Curt Flood furore, da kaldte sig selv en »velbetalt slave« og udfordrede en regel i sporten om, at spillerne var klubbernes ejendom. Flood tabte ved højesteret, men år senere blev reglen lavet om.
På samme måde er Kaepernick med sit knæfald blev en kontroversiel spiller i et opgør, som oprindeligt var relateret til skuddrab af sorte i flere amerikanske byer fra politiets hånd, men som Trump nu også har gjort til et spørgsmål om patriotisme.