»Irma«, »Jose« og »Bodil« - hvorfor får orkaner og storme navne?

Harvey, Irma, Jose og Katia? Hvorfor er det lige, at storme og orkaner får navne, og hvem navngiver dem?

Ifølge FN's World Meteorological Organisation (WMO) er forklaringen, at navne formodes at være lettere at huske end tal og tekniske termer. Navne gør det på den måde lettere for medierne at rapportere om storme, hvilket skaber øget interesse om advarsler og højner det fælles beredskab.

Erfaring viser, at brugen af ​​korte, særprægede navne i såvel tekst som tale er hurtigere at formidle med mindre risiko for misforståelser og fejl end ved besværlige og snørklede informationer om f.eks. længde- og breddegrader.

I midten af 1900-tallet begyndte man at give stormene kvindenavne. Senere besluttede amerikanske meteorologer, at identificere storme ved at bruge navne fra en alfabetisk liste. På den måde vil en storm med et navn, der begynder med A, ligesom Anne, være den første storm, der opstår i året.

Siden 1953 er tropiske storme i Atlanterhavet blevet navngivet fra lister oprettet af National Hurricane Center. De bliver nu vedligeholdt og opdateret af et internationalt udvalg fra WMO. I dag er det skiftevis mande- og kvindenavne, der optræder på seks lister fra 2017-2022, der anvendes i rotation - sådan, at 2017-listen blive brugt igen i 2023.

Hvis en orkan har været særligt katastrofal og ødelæggende, bliver navnet dog taget af listen og udskiftet med et nyt, seneste Sandy (2012) og Katrina (2005).

I Danmark, hvor der er tale om storme snarere end orkaner, griber man navngivningen lidt anderledes an.

I oktober 2013 hed en storm på vej mod Danmark både St. Jude, Christian og Simone, da den havde bevæget sig ind over både England, Tyskland og Sverige, hvorefter de tre lande havde navngivet den. Efter massiv navneforvirring i de danske medier besluttede daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard, at alle storme fremover skal navngives, så der ikke kan være nogen tvivl om, hvilken storm man taler om.

Ministeren døbte i samarbejde med Ekstra Bladets læsere oktoberstormen »Allan«, hvorefter han gav stafetten videre til DMI, der i dag styrer navngivningen.

Her følger DMI et system, hvor stormene får skiftevis et drenge- og pigenavn med to kriterier: Navnet skal være dansk, og tilstrækkelig mange skal hedde det.

Siden 2013 har danske stormnavne lydt: Allan, Bodil, Carl, Alexander, Dagmar, Egon, Freja og senest Urd.

Den opmærksomme læser vil her bemærke, at Alexander og Urd ikke følger den alfabetiske rækkefølge.

Navnet Alexander skyldes, at svenskerne var de første til at udsende stormvarslet, og for ikke at skabe forvirring landene imellem valgte DMI ikke at give stormen et andet navn. Urd, der ramte Danmark i december 2016, blev navngivet af de norske myndigheder. Urd er en af de tre skæbnegudinder, nornerne, fra den nordiske mytologi.

Kilder: DMI, Videnskab.dk og WMO