Hawaii vil give basisindkomst til alle indbyggere

Den amerikanske stat Hawaii er netop blevet den første i USA til at vedtage et lovforslag om universel basisindkomst til alle indbyggere.

Det er den demokratiske politiker Chris Lee, der er medlem af repræsentanternes hus på Hawaii, som kom med lovforslaget, der skal give folket en grundindkomst, som de kan bruge, som de vil.

Ideen med universel basisindkomst er, at alle får en årlig eller månedlig ydelse fra staten som et bidrag til lønindkomsten, og på den måde er det blandt andet formålet at fjerne fattigdom.

Så hvis man lever et sted, hvor universel basisindkomst er aktuelt, så vil man altså modtage en sum penge uanset ens eksisterende job eller mangel på samme. Dermed modtager både de fattigste og de rigeste samme beløb.

»Jeg mener, at det er ret klart, at vi har muligheden for at reducere alles omkostninger og holde folk ude af fattigdom og forbedre livskvaliteten billigere, end det ville være at lade vores eksisterende, sociale, sikkerhedsnet blive overvældet af de ændringer, vi ser i vores økonomi,« siger Chris Lee til Business Insider.

Ændringerne, som Chris Lee henviser til, handler om den teknologiske udvikling og den stigende innovation, som, han mener, har frataget mange personer deres job.

Ordningen er ikke så udbredt men bliver eksperimenteret med flere steder i verden som eksempelvis Finland, der indførte et to-årigt forsøg i januar 2017, hvor 2000 personer deltager og modtager universel basisindkomst.

En undersøgelse har vist, at når folk, der ikke har ressourcer til rådighed, modtager denne form for gratis penge, bliver de ikke brugt på ferier og andet luksusforbrug. I stedet viste det sig, at forbruget af såkaldte "fristelsesvarer" faldt, når folk modtog ydelsen, hvilket kom bag på forskerne.

Folk brugte i stedet pengene på reparationer, skoleudgifter og dækning af omkostningerne ved at starte virksomhed.

Ideen om universel basisindkomst som politisk tiltag er ikke ny og har været diskuteret mange gange gennem tiden.

På den ene side står kritikerne, der mener, at gratis penge gør folk dovne, og at produktiviteten i et samfund derfor vil dale. Og derudover findes også en teori, der mener, at folk vil bruge de ekstra penge på alkohol og tobak.

På den anden side står dem, som mener, at ordningen, udover at være et sikkerhedsnet for de fattigste, også potentielt kan få folk til at investere i deres uddannelse og få gode jobs, som kan få indflydelse på samfundets vækst.

Staten Hawaii er igennem historien kendt for at gå forrest, når det kommer til store samfundsændrende initiativer.

I 1970 legaliserede staten eksempelvis kvinders ret til at få foretaget en abort, hvilket var to år før resten af USA gjorde det. Og senest i juni 2017 var Hawaii først til formelt at accepterer Parisaftalens mål, efter den amerikanske præsident, Donald Trump, havde meldt nationen ud.

Ligeledes var staten den første til at underskrive Equal Rights Amendment, ERA, som skulle sikre lige rettigheder til mænd og kvinder.