USA-kender om fyring af FBI-chef: »Det er potentielt katastrofalt for Trump«
De færreste tror på den officielle forklaring om, hvorfor FBI-chef James Comey skulle fyres.
Det handler angiveligt om det, som skete den 5. juli sidste år.
Den daværende chef for FBI, James Comey, sagde dengang på et pressemøde, at der efter FBI's vurdering ikke var nogen grund til at rejse tiltale mod Hillary Clinton i sagen om hendes brug af sin private e-mailserver og -konto i tiden som udenrigsminister.
I sidste instans er det ikke FBI's opgave at beslutte, hvorvidt en sådan sag skal videreføres eller ej, men meldingen fra Comey var klar:
»Vi udtrykker hermed over for justitsministeriet vores holdning om, at det ikke vil være passende med retsforfølgelse i denne sag.«
Nu er James Comey blevet fyret. Ifølge Trump-administrationen netop pga., hvad der skete den 5. juli 2016. For efter vicejustitsminister Rod J. Rosensteins mening underminerede Comey med sin udtalelse justitsministerens autoritet, fremgår det af et notat, som Det Hvide Hus har givet til flere amerikanske medier sammen med fyresedlen fra præsident Donald Trump.
Samtidig rejser Rosenstein kritik af, at Comey på et pressemøde kaldte Clinton for »ekstremt uforsigtig« i sin omgang med fortroligt materiale.
»Direktøren ignorerede et gammelt princip: Vi afholder ikke pressekonferencer for at udsende nedgørende oplysninger om hovedpersonen for en afvist kriminalefterforskning.«
Men hvorfor kommer fyringen nu, spørger man i USA. Her mener mange, at afskedigelsen er politisk motiveret og i virkeligheden handler om en anden undersøgelse, som Comey stod i spidsen for indtil tirsdag.
Der er tale om undersøgelsen af, hvorvidt russerne blandede sig i præsidentvalget sidste år samt mistanken om et aktivt samarbejde mellem Rusland og Donald Trumps kampagne.
»Timingen og årsagen til direktør Comeys afskedigelse bekymrer mig. Jeg mener, at direktør Comey er en tjenestemand af den højeste orden, og hans fyring forvirrer i en allerede vanskelig efterforskning,« udtaler den republikanske senator Richard Burr, som står i spidsen for senatshøringerne om sagen, ifølge CNN.
Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på onlinemediet Kongressen.com og har et indgående kendskab til amerikansk politik. Han kalder fyringen »meget usædvanlig,« ikke mindst når man ser på den officielle årsag.
»Det sker på et forholdsvist tyndt grundlag eller i hvert fald med et argument, hvor man tænker: "Hvorfor reagerer du så først nu?" Der er ikke sket noget nyt i sagen. Hvis præsidenten fyrer en person på det niveau, så skal det normalt være, fordi der er kommet en eller anden ny afsløring. For vi må ikke glemme, at Trump har udtrykt, at han synes, at Comey har håndteret e-mail-sagen fuldstændig fantastisk, og nu bliver han fyret for samme sag,« siger han.
Donald Trump var kritisk, da Comey annoncerede, at der retsligt ikke var noget at komme efter i e-mail-sagen, men kort før præsidentvalget tog Comey til Trumps store tilfredshed sagen op igen, fordi der var kommet nye oplysninger.
»Lige siden har Trump været helt på Comeys hold og kaldte det en "modig" beslutning. Nu har han så fyret manden for den modige beslutning,« konstaterer Philip Chr. Ulrich.
Den demokratiske senator i Vermont, Patrick Leahy kalder ifølge NBC News beslutningen for »nixonsk« med henvisning til præsident Richard Nixon.
»Ingen bør acceptere præsident Trumps absurde retfærdiggørelse om, at han nu er bekymret over, om FBI-direktør Comey behandlede Clinton unfair.«
»Præsidenten har fjernet den siddende FBI-direktør midt under en af landets mest kritiske efterforskninger af den nationale sikkerhed nogensinde - en som implicerer højtstående embedsmænd i Trump-kampagnen og administrationen.«
I 1973 krævede Nixon af sin justitsminister, at han skulle fyre den særlige anklager, som var ved at undersøge præsidenten i Watergate-sagen. Ministeren nægtede og gik af. Hans efterfølger fik samme besked, men også denne sagde nej og trak sig.
Philip Chr. Ulrich siger:
»Det er potentielt katastrofalt for Trump, for alle er stort set enige om, at det er en meget mærkelig og forkert beslutning, og at det virker speget. Det lugter af en Watergate-lignende skandale, hvor præsidenten forsøger at dække over sin indblanding i et eller andet. Ikke at jeg siger, at det er en Watergate-lignende sag, men det lugter af det, og når man fodrer den atmosfære, så har det det med at få sit eget liv.«
Philip Chr. Ulrich mener, at fyringen af Comey kan få den konsekvens, at der vil blive kastet endnu flere ressourcer ind i efterforskningen.
»Det kan være, at man intensiverer høringerne for at kompensere for en manglende FBI-efterforskning.«
James Comey skulle have siddet på posten indtil 2023. FBI-direktører bliver normalt ansat for en 10-årig periode, som med vilje ikke falder sammen med præsidentperioderne.
Sidst en FBI-direktør blev fyret var i 1993. Dengang var det Bill Clinton, som fjernede William Sessions, fordi han angiveligt havde tørret flere regninger af på skatteborgerne.