Ekspert: Den store fortælling er, at meningsmålingerne tog fejl - igen

Da briterne mod alles forventning stemte for at forlade EU, blinkede mange eksperter forvirrede med øjnene.

Meningsmålingerne havde klart indikeret, at briterne ville stemme for at blive i EU, men sådan endte det ikke.

Da colombianerne skulle stemme for eller imod en fredsaftale med Farc, stod flere lige så lamslåede tilbage, da det blev et nej.

Og da danskerne gik til folketingsvalg i juni 2015, havde hverken eksperter eller meningsmålinger forudset, at Dansk Folkeparti ville få over 20 pct. af stemmerne.

I alle tilfælde blev der spekuleret i, hvorfor vælgerne gjorde det modsatte af, hvad de havde sagt, og når en vinder af det amerikanske præsidentvalg bliver udpeget, vil mange formentlig dykke ned i samme spørgsmål.

For uanset hvem der vinder, havde de færreste forventet, at løbet ville blive så tæt, og at Donald Trump kunne komme så tæt på sejren.

»Den helt store fortælling er, at de målinger, som de fleste eksperter har støttet sig til, har haft en form for bias indbygget i sig, idet de har overvurderet Hillary Clintons føring. Man har hele tiden talt om, at intet var afgjort, men at hun var foran, og brugt analogien fra en fodboldkamp, hvor hun er foran, men Trump kan få et hjørnespark i sidste minut, at han har en chance, men at man ikke regner med det. Noget kunne tyde på, at det i højere grad har været en kamp i åbent spil, hvor ingen var foran, og nu ser det ud til, at Trump har scoret første mål,« siger siger ph.d.-stipendiat ved SDU's Center for Amerikanske Studier Rasmus Sinding Søndergaard.

Han understreger, at vinderen endnu ikke er udpeget, men at Donald Trump »får et betydeligt bedre valg, end vi havde forventet«.

»Det er for tidligt at spekulere i årsager til, hvorfor vi har det resultat, vi har nu, men e-mailsagen har været dårlig for Clinton i ugen op til valget, og hvis hun ender med at tabe med en smal margin, er det noget, som der vil blive spekuleret i og analyseret på i de næste par dage - om det har gjort en afgørende forskel.«

Og det er ikke kun Trump som har klaret sig bedre end ventet, også Republikanerne har tilsyneladende haft succes, selv om det igennem hele valgkampen er blevet beskrevet som et parti i krise.

»Man har hele tiden sagt, at de ville genvinde Repræsentanternes Hus, og det ser ud til, at de gør det i overlegen stil. Man har så spekuleret i, om Demokraterne ville vinde senatet, men det ser ikke ud til at ske. De foreløbige tal tyder på, at Republikanerne bevarer deres flertal. Så selv om vi ikke har alle tallene endnu, er der størst sandsynlighed for, at Republikanerne kan gå hen og vinde rub og stub. Hvis det kommer til at ske, vil det have stor betydning for, hvor meget af sin politik Donald Trump kan gennemføre, da han kan ende med fuld opbakning fra Kongressen. Der ligger dog et stort spørgsmålstegn i, at Donald Trump er så upopulær, som han er blandt mange af sine egne. Så man kan ikke være helt sikker på, hvordan de vil arbejde sammen,« siger Rasmus Sinding Søndergaard.

I gennemsnittet af meningsmålinger blev det forudset, at Clinton ville få 46 pct. af stemmerne mod 43 pct. til Trump.

Men da valglokalerne lukkede og stemmeoptællingen skred frem, lagde Trump sig i spidsen. Kl. 7.00 havde han 48 pct. af de optalte stemmer mod 47 pct. til Clinton.

Et forspring på 3 procentpoint i målingerne var med andre ord forvandlet til et minus på 1 pct. Et fejlskud – i hvert fald i skrivende stund – på 4 procentpoint.

Lige så galt på den var de britiske meningsmålingsinstitutter op til EU-afstemningen om EU-medlemskabet i juni. Her blev det forudset, at briterne ville sige ja tak til det fortsatte medlemskab, men som bekendt endte det med en klar brexitbeslutning. 48 pct. stemte for at blive, mens 51 pct. ville ud.

Den britiske afstemning og nu det amerikanske præsidentvalg viser, at meningsmålerne har problemer med seismograferne.

Et af deres store problemer er skabsvælgere, som ikke svarer ærligt, når de bliver spurgt af meningsmålerne. I Storbritannien var mange af skabsvælgerne brexit-tilhængere, og noget kunne tyde på, at også mange Trump-vælgere kom ud af skabet tirsdag.

Trumps kernevælgere beskrives som hvide mænd – ikke-akademikere og anti-establisment.

Beskrivelsen svarer til en af de store brexitvælgergrupper i Storbritannien.

Nedskæringerne efter finanskrisen og tab af arbejdspladser har skabt store sociale problemer og håbløshed i bl.a. de nordengelske byer, hvor Labour-vælgere stemte for at forlade EU.

Mange britiske arbejdere føler, at indvandrere fra andre EU-lande stjæler deres job og de billige boliger. Den samme indvandrerskepsis afspejles blandt Trumps kernevælgere.