»Deportationsstyrke« skal sikre Trumps kontroversielle valgløfte
Den republikanske præsidentkandidat står fast på, at 11 millioner illegale immigranter skal deporteres, hvis han vinder valget i 2016.
Los Angeles
Natten til onsdag dansk tid bragede de republikanske præsidentkandidater sammen for fjerde gang i en direkte tv-debat. Ligesom ved de første tre bød nattens debat, der fandt sted i den nordlige stat Wisconsin, på ganske kontante meningsudvekslinger.
Og helt i tråd med den hidtidige valgkamp var ejendomsmilliardæren Donald Trump i centrum for begivenhederne. Rigmandens helt store slagnummer i valgkampen hidtil har været løftet om at deportere samtlige 11 millioner illegale immigranter i USA. Et valgløfte, som mange af hans modkandidater har anset for at være både uamerikansk og uladsiggørligt.
Holdninger, som Trump også måtte forsvare sig imod under nattens debat fra blandt andre forhåndsfavoritten til det republikanske præsidentkandidatur Jeb Bush, der desperat forsøger at kickstarte sin kuldsejlede kampagne.
Efter at have sovet på angrebene tirsdag aften amerikansk tid, var Donald Trump dog klar med en løsning allerede tidligt onsdag morgen i tv-stationen MSNBC's program Morning Joe. Her fortalte Trump, hvordan det praktisk skulle foregå, hvis valgløftet om en massedeportation skulle lykkes.
»Man bliver nødt til at have en deportationsstyrke, og man bliver nødt til at gøre det på en human måde. Glem ikke, at der er millioner af mennesker, der står i kø for at komme ind i dette land på lovlig vis,« lød det fra Donald Trump i morgenprogrammet, hvor han også gentog sit ønske om at bygge en kæmpe mur langs den mexicanske grænse.
I sit udspil til en ny amerikansk immigrationspolitik, som blev udsendt i august, fortalte den republikanske præsidentkandidat, at han ville tredoble antallet af grænsebetjente og toldere, ligesom han foreslog at ændre den særlige amerikanske ordning, der gør, at man automatisk opnår amerikansk statsborgerskab, hvis man er født på amerikansk grund.
Udspillet skabte dengang stor debat og bragte Trump på kollisionskurs med den latinamerikanske befolkning i USA uden hvem, det har vist sig umuligt at vinde et amerikansk præsidentvalg i det nye årtusinde.
Donald Trumps indvandrerkritiske kurs har dog gjort ham særdeles populær i de nationale meningsmålinger, som han har ført nærmest uafbrudt siden slutningen af juli. I de seneste målinger ligger Donald Trump dog side om side med den pensionerede hjernekirurg Ben Carson.
Allerede kort efter valgnederlaget til Barack Obama i 2012 søsatte det republikanske parti et arbejde, der skulle sikre, at de latinamerikanske vælgere igen ville sætte kryds ved partiets kandidat i 2016, men Trumps kandidatur har været nærmest altødelæggende for det arbejde.
En meningsmåling foretaget for nyhedsbureauet AP i slutningen af oktober viste, at 72 procent af de latinamerikanske vælgere havde et negativt indtryk af Donald Trump, mens kun 11 procent sagde, at de godt kunne lide ham.
Forhåbningerne i forhold til latinamerikanerne lå især hos den tidligere guvernør i Florida Jeb Bush, der er gift med en mexicansk kvinde og taler flydende spansk og den 44-årige Florida-senator Marco Rubio, der er søn af cubanske immigranter.
Men selvom sidstnævnte har oplevet stigende tilslutning i meningsmålingerne blandt republikanere på nationalt plan, så er hverken Jeb Bush eller hans tidligere lærling i Florida synderligt populære i den latinamerikanske befolkning. Blot 26 procent er positivt stemte over for Bush, mens Rubio må nøjes med 23 procent.