Danmark fik kærlighedserklæringer under Demokraternes første tv-debat

Los Angeles

Det er bestemt ikke hver dag, at Danmark får eksplicitte kærlighedserklæringer under en debat mellem amerikanske præsidentkandidater. Faktisk bliver det fjerne, lille land mod nord snarere brugt som et skræmmeeksempel, når primært republikanske kandidater skal advare mod høje skatter.

Det var dog alligevel, hvad der skete som noget af det første, da de demokratiske præsidentkandidater for første gang stillede op til en direkte tv-debat natten til onsdag.

»Vi burde se på Danmark, Norge og Sverige, og hvordan de har indrettet deres samfund til fordel for den arbejdende del af befolkningen,« sagde senatoren Bernie Sanders, da han skulle forklare sit ståsted som demokratisk socialist. Særligt det sidste er normalt diskvalificerende i sig selv i amerikansk toppolitik.

Og så til kærlighedserklæringen, for det var faktisk ikke engang Sanders, der kom med den mest hengivende bemærkning om Danmark.

»Jeg mener, at vi skal redde kapitalismen fra sig selv. Men vi er ikke Danmark, selvom jeg elsker Danmark, vi er USA,« lød det fra den helt store favorit til det demokratiske kandidatur, den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton.

Hen over sommeren er Clintons nærmest stensikre kandidatur blevet en smule mere usikkert. Netop 74-årige Bernie Sanders har således hentet ind på hende samtidig med, at historier om Hillary Clintons håndtering af emails i sin tid som udenrigsminister har været i overtal, når de store amerikanske medier har skullet skrive om hende.

Men netop den åbenlyse akilleshæl blev på mange måder symbolet på tonen i den demokratiske debat. For da emnet kom op, og Hillary Clinton igen måtte forsvare og beklage sagen, undlod Bernie Sanders at sætte et angreb ind på den tidligere udenrigsminister.

»Jeg tror, det amerikanske folk er trætte af at høre om de satans emails,« lød svaret fra Bernie Sanders til det klart største bifald, som de over 1.000 tilskuere skulle give denne aften.

Derfor var det måske lidt paradoksalt, at debatten blev afholdt i spillebyen Las Vegas, der pænt sagt appellerer til menneskets mere basale behov.

For i modsætning til de to tv-debatter, som Republikanerne allerede har afholdt, blev der holdt igen med de helt store personangreb kandidaterne imellem.

Noget som nok har lettet Clinton en hel del. Det var i hvert fald et lettelsens grin, som den tidligere udenrigsminister slog an, da hun med et håndtryk takkede for Sanders' kommentar.

Debatten handlede derfor mere om politik end personer, men dermed ikke sagt, at de demokratiske kandidater ikke kunne være uenige.

Det første sværdslag mellem de store favoritter lige nu, Hillary Clinton og Bernie Sanders, kom, da diskussionen kom til at handle om våbenpolitik.

På forhånd var det ventet, at Hillary Clinton her havde en mulighed for at ramme Bernie Sanders, der har trukket et rekordstort publikum til sine vælgermøder over hele USA i flere måneder.

Hun var da også ganske klar, da hun blev spurgt om, hvorvidt Sanders havde gjort nok for at få strammet våbenpolitikken i sin tid i Kongressen, som strækker sig helt tilbage fra 1991.

»Nej, overhovedet ikke,« lød det fra Hillary Clinton.

Bernie Sanders måtte forsvare, hvorfor han havde stemt imod flere stramninger af den amerikanske våbenlovgivning i sin tid i Kongressen.

»Jeg kommer fra en landlig stat, hvor holdningen er noget anderledes end i de urbane stater,« lød Sanders' forsvar.

Bernie Sanders er i øjeblikket repræsentant for staten Vermont i det amerikanske senat, hvor mange af indbyggerne er ivrige jægere.

Hillary Clinton måtte omvendt forsvare sig mod, at hun har skiftet holdning til emner som homoseksuelles ret til ægteskab, den netop indgåede Stillehavs-frihandelsaftale og ikke mindst sin støtte til Irakkrigen i starten af 00'erne.

»Som de fleste mennesker, så får jeg ny viden og følger med i udviklingen i verden omkring mig,« lød svaret fra Hillary Clinton.

Faktum er dog, at Hillary Clinton har måttet bevæge sig en del til venstre på flere områder, hvilket tildels må tilskrives Bernie Sanders' øjeblikkelige succes.

Op til debatten havde flere kommentatorer dog betonet, at Bernie Sanders, der mere end en gang er blevet sammenlignet med Disney-figuren Gnavpot i de amerikanske medier, mere skulle ligne end statsmand end en oprører under nattens debat, hvis han skulle gøre sig forhåbninger om at gøre det umulige og slå Hillary Clinton i sidste ende.

Det gik da også godt for den normalt voldsomt gestikulerende Bernie Sanders, men hænderne kunne ikke holdes i ro, da talen faldt på senatorens hjerteblod, kritikken af finansspekulanterne på Wall Street.

»Det er ikke Kongressen, der regulerer Wall Street. Det er Wall Street, der regulerer Kongressen,« tordnede Sanders under en diskussion med Hillary Clinton.

Bernie Sanders ønsker at splitte de store amerikanske banker, der modtog støtte, da Finanskrisen var på sit højeste, mens Hillary Clinton ønsker mere overvågning og strengere straffe, men ikke tvangsopløsninger.

I den debat blandede en af de tre øvrige demokratiske kandidater, der også var på scenen i Las Vegas, den tidligere guvernør Martin O'Malley, sig også ganske meget.

Sammen med den tidligere senator Jim Webb og den tidligere guvernør Lincoln Chafee er Martin O'Malley dog så langt efter i meningsmålingerne, at de efterhånden må betegnes som præsidentkandidater mere af navn end af gavn.

Faktisk klarer de sig alle dårligere i meningsmålingerne end den nuværende vicepræsident Joe Biden, der glimrede ved sit fravær på scenen under nattens debat.

I mere end en forstand fornemmede man dog Bidens tilstedeværelse, da en reklame, der indtrængende opfordrede ham til at stille op, kørte som optakt til Demokraternes debat hele dagen på tv-stationen CNN, der også lagde sendeflade til den første tv-debat mellem de håbefulde kandidater.

Vicepræsidenten har stadig ikke klart meldt ud, om han vil stille op eller ej, men det er der formentlig kommet en afklaring på inden den næste tv-debat mellem de demokratiske kandidater 14. november.