Ben Carson bruger Holocaust til at argumentere for en liberal våbenlovgivning
Den republikanske præsidentkandidat har formået at skabe overskrifter med flere opsigtsvækkende udtalelser i denne uger.
Los Angeles
Man skal efterhånden tilbage til slutningen af august for at finde en måling, hvor den tidligere hjernekirurg Ben Carson ikke lå som den umiddelbare førsteudfordrer til Donald Trump i kampen om det republikansk præsidentkandidat.
Siden da har Carson indtaget en endda ganske solid andenplads i meningsmålingerne, hvor han i et par tilfælde har været statistisk lige med den excentriske rigmand.
På mange måder er de i fremtoning hinandens diametrale modsætninger. Hvor Donald Trump mere giver den som højtråbende provokatør, så har Ben Carson nærmest en helt selvudslettende fremtoning, hvor man af og til må lægge øret helt hen til højttaleren for at høre, hvad Carson med sin meget lave stemmeføring siger.
Men de ord, der så kommer ud af munden på Ben Carson, har det ofte også med at kunne skabe overskrifter, selvom selve fremførelsen af dem foregår i et ganske adstadigt tempo.
Nu har Carson dog bevist, at det skrevne ord også stadig kan skabe en vis opmærksomhed i en amerikansk præsidentvalgkamp. Det er sket i bogen "A More Perfect Union: What We the People Can Do to Reclaim Our Constitutional Liberties", der udkom tidligere på ugen.
Her lader Ben Carson sig nemlig assistere af historien og særligt af tiden omkring Anden Verdenskrig til blandt andet at give sit syn på et af de helt varme emner i den aktuelle debat, våbenkontrol.
»De tyske borgere fik frataget deres våben i slutningen af 1930'erne og i midten af 1940'erne havde Hitlers regime nådesløst slagtet seks millioner jøder og mange andre, som det betragtede som undermennesker,« skriver Ben Carson i bogen og fortsætter.
»Gennem en kombination af at fjerne våben og udbredelse af bedragerisk propaganda, blev nazisterne i stand til at gennemføre deres onde hensigter uden den store modstand,« skriver Carson.
Den 64-årige pensionerede kirurg stillede torsdag op for at uddybe sin holdning i et interview med tv-stationen CNN. Her blev han blandt andet spurgt om, hvorvidt han er af den opfattelse, at Holocaust uden våbenkontrol i Europa på den tid kunne være undgået.
»Jeg tror, at sandsynligheden for, at Hitler kunne nå sine mål, ville være stærkt forværret, hvis folk havde været bevæbnet. Det, jeg siger, er, at der er en grund til, at det er våbnene, som diktatoriske personer tager som det første,« svarede Ben Carson.
Kommentarerne er faldet på et tidspunkt, hvor Ben Carson er kommet med flere opsigtsvækkende meldinger. Debatten om amerikanernes ret til at bære våben er blevet uhyggelig aktuel, efter at en 26-årig mand skød og dræbte ni personer, før han tog sit eget liv, på et universitet i staten Oregon.
Her har præsident Barack Obama endnu en gang argumenteret for en strammere, amerikansk våbenlovgivning. Et synspunkt, som bestemt ikke har den mindste støtte på den højrefløj af det republikanske parti, hvorfra Ben Carsons valgkamp har sit udgangspunkt.
Ben Carson fik en del til at spærre øjnene op, da han tidligere på ugen fortalte, at han ville være gået til modangreb, hvis han havde været på det universitet i Oregon, hvor masseskyderiet fandt sted i sidste uge.
»Jeg ville ikke bare have stået der og ladet ham skyde mig. Jeg ville have sagt »hey, venner, lad os angribe ham. Han skyder måske mig, men han kan ikke skyde os alle,« lød det fra Ben Carson i tv-programmet Fox and Friends på stationen Fox News.
Det udsagn sørgede Ben Carson dog selv for at så tvivl om allerede torsdag, hvor han i et radiointerview med stationen SiriusXM fortalte, at han rent faktisk var blevet truet med en pistol tidligere i sit liv. Det skulle ifølge Carson være foregået på en fastfood-restaurant i Baltimore.
»Der kom en fyr ind og stak en pistol i min side, og da sagde jeg bare, at han nok søgte fyren, der stod bag disken,« sagde Ben Carson i radiointerviewet.
Ben Carson har kastet sig ud i kampen om det republikanske præsidentkandidat uden erfaring fra praktisk politik.
Men det har bestemt ikke været en ulempe for de tre republikanske kandidater, hvor det er tilfældet. Tværtimod.
Et gennemsnit af de seneste meningsmålinger foretaget af hjemmesiden realclearpolitics.com viser således, at Ben Carson lige nu ligger til at få 17,2 procent af stemmerne præcis seks procentpoint efter Donald Trump.
Donald Trump udgør sammen med den tidligere Hewlett Packard-topchef Carly Fiorina de sidste dele af trekløveret af kandidater uden praktisk politisk erfaring, og tilsammen sidder de tre lige nu på 50,8 procent af stemmerne og i en perlerække som nummer et, to og tre i hjemmesidens gennemsnit.
Hvor Donald Trump har gjort sig kendt på at have tjent mange penge på ejendomme og et populært reality-program, og Carly Fiorina som nævnt også har en baggrund i toppen af amerikansk erhvervsliv, stammer Ben Carson fra den medicinske verden.
I 1987 lykkedes det ham som den første at adskille siamesiske tvillinger, der sad sammen i hovederne. Den bedrift har indbragt ham adskillelige priser blandt andet den såkaldte Frihedsmedalje, der er blandt de fornemmeste ordner, der kan gives til civile amerikanere.
Medaljen blev tildelt Carson af den seneste republikaner til at sidde i Det Hvide Hus, George W. Bush, i 2008.