Obama forsøger igen at åbne våbendiskussionen i USA efter massakre

Los Angeles

Massakren mod kirken Emanuel African Methodist Episcopal Church i byen Charleston i South Carolina har endnu engang sat gang i debatten om amerikanernes ret til at bære skydevåben.

Ni personer blev dræbt af den formodede gerningsmand Dylann Roof, da han efter at have siddet med menigheden i en time åbnede ild mod de tilstedeværende. Lige nu peger alt på, at drabene var racistisk motiverede.

Debatten om racisme i det amerikanske samfund fylder derfor en lige så stor del af debatten.

Det er langt fra første gang, at den nuværende amerikanske præsident, Barack Obama, har måttet stå på et pressemøde og udtrykke sin sorg efter endnu en massakre.

I sommeren 2012 måtte han gøre det, da James Holmes skød og dræbte 12 personer i en biografsal i Aurora, Colorado. Senere samme år, i december, måtte præsidenten igen lægge ansigtet i alvorlige folder, da en 20-årig mand havde skudt og dræbt 26 personer, 20 af dem børn, på skolen Sandy Hook Elementary School i Newtown, Connecticut.

Skyderierne i Aurora og Newtown hører til blandt de mest alvorlige af sin slags i Obamas periode som præsident og har derfor fået også international opmærksomhed, men de to er desværre kun en brøkdel af de skyderier, der har været i USA siden 2009, hvor Barack Obama tiltrådte.

Ifølge tv-stationen CBS' korrespondent i Det Hvide Hus, Mark Knoller, var tragedien i Charleston mindst den 14. af sin slags, som Barack Obama har måttet forholde sig til i sin tid som præsident.

Om det er mængden af skyderier, om det er det indlejrede racistiske motiv til massakren i Charleston, eller om det er en kombination af begge, der har gjort det, skal man selvfølgelig være Obama selv for at vide. Faktum er dog, at præsidenten denne gang er faret hårdt frem i diskussionerne efter de ni drab.

"Selvom vi endnu ikke har klarlagt alle de faktiske omstændigheder, så ved vi dog, at uskyldige mennesker endnu en gang blev slået ihjel delvist fordi, at gerningsmanden ingen problemer havde med at få fat på et våben," lød det fra Obama under det første pressemøde i Det Hvide Hus umiddelbart efter drabene.

Under et besøg i San Francisco i weekenden benyttede Barack Obama også lejligheden til at understrege, at han vil forsøge endnu en gang at få våbendebatten helt frem på den politiske dagsorden.

"Jeg nægter simpelthen at opføre mig som om, at dette skulle være en ny normaltilstand eller at lade som om, at det er nok bare at sørge, og at man bliver beskyldt for at slå politisk plat på situationen ved at prøve at gøre noget ved det," lød det fra Obama.

I løbet af søndagen fulgte han op ved at lægge statistikker ud fra resten af verden på det sociale medie Twitter.

"Her er statistikkerne: Vi dræber hinanden 297 gange mere end i Japan, 49 gange mere end i Frankrig, 33 gange mere end i Israel," skrev præsidenten.

Her er det værd at bemærke, at Barack Obama brugte sin helt personlige konto, som han selv styrer, på det sociale medie, som han først fornyligt har åbnet, og ikke den officielle konto fra Det Hvide Hus, som bliver styret af præsidentens kommunikationsafdeling.

Det kunne derfor godt tyde på, at sagen ligger Obama meget på sinde. Det ville da heller ikke være første gang, at præsidenten forsøger at gøre det sværere at få fat i våben for amerikanerne.

Således forsøgte præsidenten efter skoleskyderiet i Newtown at få gennemført flere stramninger af den amerikanske våbenlovgivning. Enten gennem præsidentdekreter eller gennem Kongressen. Sidstnævnte voldte dog problemer, hvilket betød, at forslag om forbud mod salg af 150 bestemte og meget kraftige våben og universelle baggrundstjek af køberne begge faldt.

Det gjorde de begge i løbet af foråret 2013.

Nok så interessant er det selvfølgelig også at høre, hvad de nuværende præsidentkandidater mener om emnet. Ikke overraskende har der været nærmest fuld opbakning til Barack Obamas linje fra de to mest fremtrædende, demokratiske præsidenter, Hillary Clinton og Bernie Sanders, men hos Republikanerne har det været mere begrænset med kommentarer.

Alle som en af de republikanske præsidentkandidater har udtrykt deres dybe sorg over torsdagens episode i kirken i Charleston, men de mere grundlæggende diskussioner, som Barack Obama meget gerne vil tage, er ikke noget, som de republikanske præsidentkandidater indtil videre har virket specielt interesseret i.

Den tidligere guvernør i Texas Rick Perry forsøgte sig fredag at komme med sine holdninger i et tv-interview, hvor han dog kom i stormvejr, da han kom for skade at kalde skyderierne for et "uheld", hvilket i stedet tog overskrifterne.

Perrys rådgivere forklarede dog, at han havde ment "episode", som på engelsk ligger tæt op ad ordet "uheld". Hvorom alting var, gik Rick Perry, der er kendt for at være en arg modstander af øget våbenkontrol, ud lørdag og forsøgte sig igen.

Denne gang ved et arrangement afholdt af den republikanske interesseorganisation, Faith and Freedom Coalition. Under talen kaldte han skyderiet for en hadforbrydelse og bød en diskussion om våbenlovgivningen velkommen.

"Jeg har dog et enkelt problem med den automatreaktion, der altid kommer fra venstrefløjen: "Vi vil tage våbene væk fra dem", når nu der er mange faktorer, der spiller ind i sådanne sager," lød det fra Rick Perry, ifølge tv-stationen CNN.

Præsidentkandidaterne Marco Rubio og Rand Paul talte også ved arrangementet. Her lovede de begge at beskytte amerikanernes ret til at bære våben uden dog direkte at koble synspunktet til massakren i Charleston.