Netanyahu: Iran-aftale er nedtællingen til et potentielt atommareridt

Den israelske premierminister brugte historien til at advare mod at indgå en atomaftale med styret i Iran.

Artiklens øverste billede
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, gav tirsdag eftermiddag sin meget omdiskuterede tale til den amerikanske kongres.

Los Angeles

Sjældent har en tale været så meget omtalt, inden den overhovedet var blevet givet, som den israelske premierminister Benjamin Netanyahus i den amerikanske kongres tirsdag eftermiddag dansk tid.

På forhånd havde præsident Barack Obama sagt, at han ikke ville mødes med den israelske premierminister, 50 kongresmedlemmer fra præsidentens parti, Demokraterne, var højst usædvanligt slet ikke til stede under talen, ligesom vicepræsident Joe Biden, der formelt er Senatets formand, behændigt var taget på besøg i udlandet.

Netanyahus tale var for det meste også et særdeles hårdt angreb på de forhandlinger som flere vestlige lande med USA i spidsen lige nu fører med Israels ærkefjende, Iran, om landets atomprogram, som Israel frygter, har til formål at udvikle en atombombe.

”Hvis der er nogen, som tror, at denne aftale vil bidrage til en god udvikling, må de tro om. Vi kommer til at stå over for et meget mere skræmmende Iran og et Mellemøsten fyldt med atomvåben og dermed nedtællingen til et potentielt atommareridt,” sagde Benjamin Netanyahu.

Det iranske regime er ikke kun et jødisk problem, ligesom Nazityskland ikke kun var et jødisk problem.

Benjamin Netanyahu, Premierminister, Israel

”Det iranske regime er ikke kun et jødisk problem, ligesom Nazityskland ikke kun var et jødisk problem. De seks millioner jøder, der blev dræbt af nazisterne, var blot en brøkdel af de 60 millioner mennesker, der blev dræbt under Anden Verdenskrig. Iran udgør ikke kun en trussel for Israel, men for hele verden,” sagde Benjamin Netanyahu.

For selvom Iran i øjeblikket også er blevet en del af kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien, så vil det være en stor fejl at kalde iranerne for andet end fjender, advarede den israelske premierminister.

”Iran og IS kæmper om at sætte sig på den militante islams trone. Den ene kalder sig islamisk republik, den anden for islamisk stat,” sagde Benjamin Netanyahu og fortsatte:

”Når det kommer til IS og Iran, så er din fjendes fjende din fjende,” sagde han.

Benjamin Netanyahu var blevet inviteret til at holde eftermiddagens tale af den republikanske flertalsleder i Repræsentanternes Hus, John Boehner, der med talen håber på at kunne lægge pres på Barack Obama. Det er således også Boehners håb, at USA og resten af de vestlige lande vil forlade forhandlingsbordet og i stedet indføre nye sanktioner mod iranerne.

Den israelske premierminister blev modtaget på samme vis, som en amerikansk præsident bliver det inden den store State of The Union-tale.

Helt usædvanligt var indbydelsen ikke koordineret med Det Hvide Hus, og Barack Obama meldte da også hurtigt afbud til talen med den begrundelse, at den lå for tæt på det israelske valg, som bliver afholdt 17.marts, altså om præcis to uger.

”Jeg ved, at min tale har været genstand for mange kontroverser, og jeg er ked af, at nogen opfatter min tilstedeværelse som politisk. Det har aldrig været min intention,” sagde Benjamin Netanyahu som noget af det første i sin tale.

Også israelsk tv var tilsyneladende lunkne over for, hvordan Benjamin Netanyahu ville bruge talen i en indenrigspolitisk sammenhæng. Ifølge den amerikanske tv-station CNN betød det blandt andet, at talen blev sendt med fem minutters forsinkelse i Israel, så eventuelle passager, der havde en indenrigspolitisk slagside, kunne klippes ud. Nogen ville måske mene, at selve talen opfyldte det formål til fulde.

Det er velkendt, at Benjamin Netanyahus forhold til Barack Obama i forvejen ikke har været det varmeste. Derfor gjorde Netanyahu, hvad han kunne for i starten af sin tale at udtrykke, hvor meget han havde at takke den amerikanske præsident for.

”Præsidenten har altid været der for Israel, og mange af de gange hvor han har ydet bistand til os, vil nok aldrig blive kendt for offentligheden, da de berør statsfølsomme oplysninger, der tilgår en amerikansk præsident og en israelsk premierminister, men jeg ved det, og jeg vil altid være præsident Obama taknemmelig for den støtte,” sagde Benjamin Netanyahu.

Han høstede herefter en af de i alt 22 stående ovationer under talen, der på mange måder var iscenesat som den store State of The Union-tale, som den amerikanske præsident giver hvert år.

Pro-palæstinensiske demonstranter udnyttede anledningen til at demonstrere i Washingtons gader.

Som det sidste i talen fremhævede Benjamin Netanyahu den jødisk-amerikanske forfatter og Nobelpristager Elie Wiesel, der var blandt tilhørerne.

86-årige Wiesel blev født i Rumænien og tilbragte en del af sin barndom i den berygtede kz-lejr Auschwitz, inden han kom til USA. Med ham som udgangspunkt afsluttede Netanyahu sin tale ved igen at bruge historien i en nutidig sammenhæng.

”Jeg ville ønske man kunne sige, at vi har lært af historien, men jeg kan kun opfordre verdens ledere til ikke at gentage historiens fejltrin. Ikke at ofre fremtiden for nutiden. Ikke at ignorere aggression i håbet om at opnå en illusorisk fred. Det, jeg kan garantere, er dog, at dagene hvor det jødiske folk forblev passivt, mens folkemordets ansigt stirrede på det, de dage er forbi ,” sagde premierministeren.

Det var tredje gang, at Benjamin Netanyahu talte til den amerikanske kongres som israelsk premierminister. Kun den tidligere, ikoniske engelske premierminister Winston Churchill har talt så mange gange for de amerikanske folkevalgte som politisk leder af en fremmed stat.     

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.