10 ting du skal vide om det amerikanske midtvejsvalg

Hvem er på valg?

Alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus, som vælges for to år ad gangen, 33-34 af de 100 senatorer, der vælges for seks år ad gangen, samt en stribe af USA’s 50 guvernører.

Hvad med præsidenten?

USA’s præsident vælges hvert fjerde år, men midtvejsvalgene fungerer ofte som en folkeafstemning om præsidenten. Typisk taber præsidentens parti midtvejsvalget, og med Barack Obamas lave popularitet synes det også ifølge meningsmålingerne at blive tilfældet denne gang.

Kan vi vente et jordskred?

Valgkampen har ikke været domineret af et stort nationalt emne som i 2006, da Demokraterne vandt på grund af utilfredshed med Irak-krigen og i 2010, da Republikanerne vandt med bølgen af Tea Party konservative i Kongressen.

Hvad står på spil?

Republikanerne kontrollerer i forvejen Repræsentanternes Hus. Nu går partiet også efter Senatet. Partiet skal vinde seks ekstra pladser i Senatet for at få opfyldt ambitionen. Demokraterne har nærmest på forhånd opgivet at vinde de 17 pladser i Repræsentanternes Hus, som er nødvendige for at genvinde kontrollen.

Hvad er temaerne i valgkampen?

Alting og ingenting. Kandidaterne slås om lokale emner i de 50 stater og fægter ellers mellem alle de emner, der også diskuteres på landsplan. Økonomien, ledigheden, sundhedsreformen Obamacare, indvandring og senest krigen mod Islamisk Stat.

Hvilke stater er de vigtigste for valget til Senatet?

Demokraterne synes på forhånd at have tabt tre senatsposter i Montana, West Virginia og South Dakota. Til gengæld tegner opgørene til at blive hårfine i stater som Iowa, Alaska, Arkansas, Louisiana, Georgia, North Carolina og Colorado.

JP i Iowa: Republikanerne går efter en 6-0 sejr

Hvorfor vinder Republikanerne?

Ifølge meningsmålinger vil det være forkert af Republikanerne at opfatte en sejr 4. november som en sejr for partiets holdninger. Det skyldes næsten udelukkende vælgertræthed med politikerne generelt i Washington og en tro på, at Obama er skyld i det.

Vil valget løse problemet med politisk polarisering i Washington?

Nej, USA vil formentlig også i de sidste to år af Obamas embedsperiode være mere eller mindre lammet. Selv om Republikanerne får flertal i begge Kongressens kamre, kræver det ikke kun 51, men over 60 af de 100 stemmer i Senatet for at vedtage vigtige lovforslag. Desuden vil Obama have mulighed for at nedlægge veto mod love, han ikke kan lide, som forslaget om at afskaffe obamacare.

Hvordan træffes så beslutninger?

Obama har bebudet, at han i så stort muligt omfang vil forsøge at bruge sin magt til at regere med dekreter og altså uden om Kongressen. Det kan ske på indvandringsområdet, for at stramme miljøkrav eller for at lukke terrorfængslet på Guantanamo-basen i Cuba.

Får midtvejsvalget betydning for præsidentvalget i 2016?

Godt spørgsmål. Meningerne er delte. Nogen mener, at Republikanerne efter en sejr kan bruge de næste to år på at fremlægge en troværdig politik. Andre tror, at alene det, at partiet næppe vil få noget gennemført i de kommende år, vil udstille det som magtesløst. Og under alle omstændigheder har Barack Obama ikke mulighed for at stille op i 2016.