Kan en ateist blive valgt til Kongressen?

Los Angeles

I nogle lande er der dødsstraf for ateisme. Andre steder er det overordentligt svært for ateister at opnå politisk indflydelse.

I 2014 er de ikke-troende eksempelvis slet ikke repræsenteret på det føderale politiske niveau i USA.

Der er med andre ord ingen erklæret ateist i Senatet eller Repræsentanternes Hus i Washington, selvom ikke-troende amerikanere ifølge Pew Research Center vokser og i dag udgør 20 procent af befolkningen.

Ifølge amerikanske medier har blot et enkelt kongresmedlem til dato indrømmet at være ateist, mens han stadig sad i embedet.

Demokraten Pete Stark fra Californien blev første gang valgt til Repræsentanternes Hus i 1972. I 2007 sprang han ud som ateist, men få år efter var han fortid i Kongressen.

Det er tilsyneladende nemmere at være erklæret homoseksuel som folkevalgt politiker i USA.

I 1987 sprang demokraten Barney Frank ud som bøsse, men han ventede med at erklære, at han også var ateist indtil 2013, da han havde forladt Kongressen.

Ved midtvejsvalget senere på året forsøger noget så sjældent som en erklæret ateistisk amerikansk politiker at vinde et sæde i Repræsentanternes Hus.

Demokraten James Woods, fra det femte kongresdistrikt i Arizona, erklærer højest usædvanligt i sit valgmateriale og på sin hjemmeside, at han er ateist.

De fleste interviews med Woods, som mistede synet på begge øjne som 27-årig, handler primært om hans afvisning af en personlig gud eller et højere styrende princip.

Ifølge iagttagere er der imidlertid ikke meget, der taler for, at den strategi kan sikre ham en politisk karriere i USA’s hovedstad.

Dels er det femte kongresdistrikt en republikansk højborg, og dels er amerikanernes modvilje til at stemme på en ateist veldokumenteret.

Ifølge meningsmålinger vil blot 54 pct. amerikanere overveje at stemme på ”en velkvalificeret ateistisk præsidentkandidat”, og det er lavere end nogen anden kategori herunder muslimer, homoseksuelle, mormoner, jøder, hispanics, katolikker, kvinder eller afroamerikanere.

Den amerikanske kongres er blevet langt mere tværreligiøs i de senere år, og andelen af protestanter er faldet. Men det har altså ikke givet plads til politikere, der åbent tør erklære, at de er gudsfornægtere.

Hvorfor ikke-troende er så underrepræsenterede kan også hænge sammen med, at lovgivningen i syv stater rent faktisk forbyder valg af mennesker til offentlige embeder, hvis de ikke tror på Gud.

Det drejer sig om Arkansas, Maryland, Mississippi, North Carolina, South Carolina, Tennessee og Texas).

Sådanne love er imidlertid i strid med USA’s forfatning, når det drejer sig om valg til føderale embeder.

Artikel seks om føderale magtbeføjelser fastsætter eksempelvis "ingen religiøs prøve skal nogensinde blive krævet som kvalifikation til noget embede eller post under De Forenede Stater.”

Men tankegangen, traditionen og den generelle modvilje lever tilsyneladende videre, og det undrer Carlos Moreno, professor i patologi ved Emory University School of Medicine, som har taget hul på debatten i en klumme, hvor han blandt andet skriver følgende:

”Afroamerikanere udgør ca. 13 pct. af den amerikanske befolkning og er repræsenteret af ca. 10 pct. medlemmer i Repræsentanternes Hus. Forestil dog hvordan folk ville reagere i dag, hvis der ikke var en eneste afroamerikaner i Kongressen.”

At erklærede ateister reelt ikke kan vælges til føderale politiske hverv og embeder styrker ifølge Moreno fordommene mod ateister og påvirker den måde, som fremtidens ledere i USA uddannes på.

”Hvorfor er det, at vi kræver, at vores kandidater skal bekende en religiøs tro, men ikke at de kan demonstrere selv et minimalt kendskab til naturvidenskab? Vores repræsentanter i Kongressen træffer kritiske beslutninger om videnskabspolitik og finansiering af videnskab og er alligevel ofte fjendtlig overfor hele den videnskabelige verden,” tilføjer han.

Er det et problem, at der tilsyneladende ikke er plads til erklærede ateister i Kongressen i USA? Hvad synes du?