USA's oversete, men vigtige valg

Når amerikanerne går til valg 6. november, er det ikke kun en præsident, de skal vælge. Samtidig er der nemlig valg til Senatet og Repræsentanternes Hus, og de valg er mere vigtige end præsidentvalget.

"Valgene er vildt undervurderede og langt vigtigere end præsidentvalget. Fra medierne får man det indtryk, at der ved præsidentvalget vælges en enevældig kejser, men i virkeligheden er præsidentens magt ganske afgrænset," siger Peter Kurrild-Klitgaard, der er ekspert i amerikansk indenrigspolitik og professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

Senatet og Repræsentanternes Hus er to jævnbyrdige kamre, hvor præsidenten er afhængig af, at de er enige, før han kan vedtage lovgivning.

Superflertal meget sjældent

Derfor er det et særsyn, at præsidenten uden videre kan komme igennem med hele sit politiske program.

"Hvis en præsident virkelig skal have magt, kræver det, at hans parti har flertal i Repræsentanternes Hus, og at han har et kvalificeret flertal i Senatet for at være sikker på at få sin lovgivning igennem, og det er ekstremt sjældent forekommende i USA," siger Peter Kurrild-Klitgaard.

For at opnå et kvalificeret flertal i Senatet kræver det, at 61 af 100 senatorer stemmer for.

Urealistisk, at alt kommer igennem

Det scenarie er langt fra at blive virkelighed, som tingene ser ud lige nu. Ifølge de seneste meningsmålinger fra hjemmesiden realclearpolitics.com ser det ud til, at hverken Mitt Romney eller Barack Obama vil have begge kamre med sig.

"Det er helt urealistisk, at de alle de ting, som præsidentkandidaterne nu lover, kan blive gennemført, sådan som Repræsentanternes Hus og Senatet kommer til at blive sammensat," siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Lige nu står valget til Senatet sådan, at Demokraterne kan mønstre 48 senatorer mod Republikanernes 44 med otte pladser, der kan gå til hver side. I Repræsentanternes Hus ser Republikanerne ud til at sætte sig på 229 pladser mod Demokraternes 183, hvor 23 pladser kan gå den ene eller anden vej.

Mere intense slagsmål

Traditionelt har præsidenten kunnet forhandle sin politik igennem, sådan som man også kender det fra Danmark, men det er blevet mere vanskeligt gennem de seneste år.

"De to partier har bevæget sig længere væk fra hinanden. Det er blevet mere polariseret, og når partidisciplinen ellers holder, så bliver slagsmålene dét mere intense," siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Barack Obama havde i perioden januar 2009 til november 2010 det såkaldte superflertal. Det brugte han bl.a. til at få sin omstridte sundhedsreform igennem.