USA frigiver notat om forhørsteknikker
Det amerikanske forsvarsministerium har offentliggjort et internt notat, som giver forsvaret lov til at bruge såkaldte "barske forhørsteknikker".
I notatet står der, at den amerikanske præsident i krigstider har ret til at give ordre til, at mistænkte kan forhøres med disse teknikker, og at internationale forbud mod tortur ikke gælder i krigstid.
Notatet giver amerikanske soldater lov til at bruge barske metoder imod medlemmer af Taliban og al-Qaida. Notatet er skrevet efter terrorangrebet på USA i 2003 og har været gældende indtil december 2003.
Notatet angiver ikke specifikke forhørsteknikker, men et eksempel på en metode, som det amerikanske forsvar har brugt, er såkaldt "waterboarding", der får forhørspersonen til at tro, at han er ved at drukne.
De barske forhørsmetoder er blevet kritiseret voldsomt af menneskerettighedsgrupper.