Flere er dræbt i kollision mellem to fly i Californien

De to fly var begge ved at lande i en lufthavn i byen Watsonville, da de kolliderede. Flere meldes dræbt.

Artiklens øverste billede
Vragrester fra det ene nedstyrtede fly ses her ved en flyhangar i Watsonville Municipal Airport. - Foto: Nic Coury/Ritzau Scanpix

Flere mennesker er døde, efter at to fly kolliderede i luften over en lufthavn på Californiens centrale kyst torsdag eftermiddag lokal tid.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge NBC News.

Ulykken skete ved Watsonville Municipal Airport.

Ifølge talskvinde for myndighederne i byen Watsonville Michelle Pulido er antallet af dræbte indtil videre ukendt.

Pulido fortæller, at de to fly styrtede ned ved lufthavnen, mens de forsøgte at lande. Ulykken skete lige før klokken 15.00 lokal tid.

Ifølge den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA) er der tale om et Cessna 340-fly med to personer om bord og et Cessna 152-fly med én person om bord.

Begge fly var i færd med at lande, da de kolliderede, oplyser FAA.

Den lokale avis The Pajaronian skriver, at de omkomne er to mænd, en kvinde og en hund.

Et øjenvidne ved navn Steve fortæller til avisen, at flyenes vinger ramte hinanden, da de forsøgte at lande. Et af flyene blev angiveligt vendt på siden, før det styrtede ned ved starten af landingsbanen.

Imens fortsatte det andet fly ned ad landingsbanen, før det endte i en flyhangar.

Flyhangaren fik store skader, skriver The Pajaronian.

Et andet øjenvidne ved navn Franky Herrera fortæller, at han også så kollisionen i luften.

- Jeg havde netop sat en ven af, da jeg så flyene ramme hinanden, siger han til den lokale avis.

- Det lille fly styrtede direkte ned og ramte jorden. Det andet fortsatte lidt endnu, før det styrtede ned, tilføjer han.

Det står ikke umiddelbart klart, hvorfor de to fly tilsyneladende kolliderede. Myndighederne i Watsonville oplyser ifølge NBC News, at en efterforskning af ulykken er undervejs.

Watsonville ligger godt 100 kilometer sydøst for San Francisco.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.