USA fjerner Ruslands handelsstatus og stopper import af vodka

Præsident Biden har annonceret ny pakke af sanktioner mod Rusland, herunder stop af import af russisk vodka.

Artiklens øverste billede
USA's præsident, Joe Biden, siger fredag, at USA sammen med EU og G7-landene vil fjerne Ruslands status som "most favoured nation". - Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix

Den amerikanske præsident, Joe Biden, vil ophæve Ruslands status som særligt privilegeret handelspartner.

Det kaldes også ”most favoured nation” (MFN), mens det i USA hedder ”permanent normal trade relations” (PNTR).

Det sker sammen med EU og G7-landene. G7 omfatter syv førende industrilande.

Det siger Biden på et pressemøde fredag eftermiddag.

- USA, vores allierede og vores partnere fortsætter med at øge det økonomiske pres på Putin (Ruslands præsident, red.) og for yderligere at isolere Rusland på den globale scene, siger Biden.

Tidligere fredag kom samme melding fra formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

I en fælles udtalelse fra G7-landene, udsendt af Det Hvide Hus, lyder det, at de vil ”tage skridt mod” at fjerne Ruslands særlige handelsstatus.

- Vi glæder os over den igangværende forberedelse af en erklæring fra en bred koalition af WTO-medlemmer, herunder G7, om at tilbagekalde Ruslands MFN-status, lyder det.

G7 består af USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Japan og Canada.

Samtidig siger Biden, at USA vil forbyde import af vodka, fisk, skaldyr og diamanter fra Rusland.

Forbuddet rammer varer fra ”en række centrale sektorer i den russiske økonomi”, siger Biden.

MFN er en slags international handelsstatus, som et land kan tildele et andet.

Det er en af hjørnestenene i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

De 164 medlemslande forpligter sig til at behandle hinanden lige. På den måde kan de drage fordel af lave toldsatser og få handelsbarrierer.

Dette princip om ikke at forskelsbehandle er kendt som MFN.

Kort sagt betyder ophævelsen, at Rusland får sværere ved at handle med USA, siger Biden.

At fratage Rusland denne status kan give mulighed for at pålægge landet højere toldsatser. Dermed får Rusland vanskeligere ved at sælge sine varer til udlandet.

Beslutningen om at fjerne MFN-status for Rusland kommer efter en række hårde sanktioner mod landet.

De første var overvejende økonomiske. De ramte blandt andet den russiske elite og politikere.

Både USA og Storbritannien har desuden meddelt, at de dropper russisk olie og gas.

De omfattende sanktioner mod Rusland har sendt den russiske økonomi i knæ.

Den Internationale Valutafond (IMF) forudser, at landet vil havne i ”dyb recession” i år og vil ikke udelukke sandsynligheden for en russisk statsbankerot.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.