Fortsæt til indhold
USA

Biden om straf til George Floyds drabsmand: Den er passende

For den amerikanske præsident synes 22,5 års fængsel til Derek Chauvin for drabet på George Floyd passende.

/ritzau/

De 22,5 års fængsel til den tidligere politibetjent Derek Chauvin for drabet på den ubevæbnede, sorte amerikaner George Floyd sidste år synes at være ”passende”.

Det siger USA’s præsident, Joe Biden, efter fredagens strafudmåling i Minneapolis i delstaten Minnesota.

- Jeg kender ikke alle omstændighederne, men for mig at se ligner det, at det er passende, siger Biden om fængselsstraffen ifølge nyhedsbureauet AFP.

45-årige Derek Chauvin blev i april kendt skyldig i drabet på George Floyd.

Ved en domstol i Hennepin County i Minneapolis fredag valgte dommer Peter Cahill at straffe ham med 22,5 års fængsel.

Det var 25. maj sidste år, at 46-årige George Floyd mistede livet, da Derek Chauvin pressede sit knæ mod hans hals i over ni minutter under en anholdelse på åben gade i Minneapolis.

På etårsdagen for Floyds død mødtes Joe Biden med Floyds familie i Washington D.C.

Også Kamala Harris, som er USA’s første sorte vicepræsident, var med til mødet, der foregik bag lukkede døre i Det Hvide Hus.

- Det er et år siden, at George Floyd blev dræbt. I løbet af den tid har Georges familie udvist ekstraordinært mod. Dommen i sidste måned var et skridt i retning af retfærdighed. Men vi kan ikke stoppe her.

- Vi står over for et vendepunkt. Vi er nødt til at handle, skrev Biden på Twitter efter mødet med Floyds familie på etårsdagen.

Joe Biden arbejder for at få vedtaget et lovforslag om en politireform opkaldt efter George Floyd.

I begyndelsen af marts godkendte Repræsentanternes Hus forslaget om en gennemgribende politireform, der blandt andet vil forbyde halsgreb og raceprofilering.

Men det kan blive svært for Bidens demokratiske administration at få gennemført reformen. For mens Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus, er partiet afhængigt af republikanske stemmer i Kongressens andet kammer, Senatet.

Det kræver mindst 60 stemmer i Senatet at vedtage reformen. I dag er fordelingen 50-50 mellem republikanere og demokrater.