Annonce
USA

Hvad Trump ikke sagde, da han kanøflede Tyskland for at købe russisk gas

USA er bekymret for Europas energisikkerhed, men vil også gerne selv sælge mere gas til Europa.

USA's præsident Donald Trump og den tyske kansler Angela Merkel tog imod spørgsmål fra pressen. Foto: AP/Pablo Martinez Monsivais

SANFRANCISCO

Præsident Donald Trump spildte ikke tiden, da han på et morgenmadsmøde med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg onsdag eskalerede sine verbale angreb mod Tyskland.

Denne gang var det Berlins støtte til den nye gasrørledning, Nord Stream II, der er ved at blive anlagt under Østersøen, der var årsagen til præsidentens vrede.

Trump hævdede fejlagtigt, at Tyskland vil få 60-70 pct. af sin energi fra Rusland og er »total kontrolleret af Rusland.« Det kombinerede han med, at Tyskland ikke lever op til kravet om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar.

»De betaler milliarder af dollars til Rusland, og så skal vi forsvare dem mod Rusland,« skældte Trump i en henvisning til alliancens musketered om at forsvare hinanden, hvis et land kommer under angreb.

Hvad præsidenten ikke sagde, var, at han mener, at tyskerne skal købe deres gas i stedet for.

Tyskland og Østrig raser mod USA over nye stramninger af Rusland-sanktioner

Den amerikanske skifergasrevolution har for første gang siden 1950’erne gjort USA til et land, der eksporterer energi, og Trump har gjort sig selv til globale salgschef for USA's nye gaseventyr.

På møder med striber af udenlandske ledere, fra Indiens premierminister Narendra Modi til Sydkoreas præsident Moon Jae-in, har præsidenten opfordret dem til at købe amerikansk LNG-gas. Under sit besøg i Polen sidste år sagde han, at USA også vil øge sin gaseksport til Europa.

Nord Stream Ii har været i støbeskeen i godt 15 år, men er nu ved at blive realiseret. Blandt andet med hjælp fra tyske investeringer. Selskabet bag mangler stadig grønt lys fra Danmark til at føre ledningen igennem dansk farvand. Foto: AP/Dmitry Lovetsky

Problemet er, at amerikanske energigiganter ikke kan konkurrere med Ruslands lave priser. Uden en rørledning er amerikanerne nødt til at ændre gassen til flydende form for at transportere den over Atlanten i skibe, og det er dyrt.

USA ønsker, at Europa skal købe amerikansk gas alligevel. På den globale sikkerhedskonference i München i begyndelsen af året omtalte USA’s repræsentant det som amerikansk ”frihedsgas” og antydede, at det er prisen, som Europa må betale for at gøre sig fri af russisk indflydelse, skrev tv-stationen PBS på sin hjemmeside.

Trump er dog ikke den eneste, der er modstander af Nord Stream II.

Den blev også kritiseret af den tidligere Barack Obama-regering.

Flere øst- og centraleuropæiske lande har kritiseret, at det vil øge Ruslands andel af og dermed indflydelse på det europæiske marked. EU’s præsident Donald Tusk kaldte tidligere på ugen rørledningen en fejl, der ikke tjener Europas interesser. Det vil også tillade Rusland at lede sin gas uden om Ukraine. Landet, der i forvejen er ramt på økonomien som følge af konflikten med Rusland, vil dermed miste transitgebyrer.

Ingen tror realistisk på, at Europa kan undvære russernes billige gas, men EU har længe gjort sig bekymringer over ikke at blive for afhængige. Blandt fordi Moskva flere gange har brugt det til presse lande politisk.  Merkel har af samme grund selv presset på for etableringen af flere LNG-terminaler. I marts krævede hun, at Rusland redegjorde for, hvordan det vil forsætte med at bruge rørledningen igennem Ukraine.

Nord Stream II gør det imidlertid lettere for russerne at levere mere gas på et tidspunkt, hvor efterspørgslen stiger, fordi mange af Europas egne oliefelter er begyndt at løbe tørre.

Det vil gøre det sværere for USA at få en fod indenfor samtidig, og netop nu risikerer USA’s arbejde for at blive en af verdens store LNG-eksportører at blive ramt, hvis Kina lægger told på amerikansk importgas som følge af Trumps handelskrig.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Veteran: Hvis vi ender i krig eller konflikt, bliver det et fald fra første sal med altan og havudsigt ned i affaldskælderen uden vinduer
Jacob Panton
Det gør ondt, når USA over næsten et årti nævner os som et af de lande, der ikke skuldrer sit ansvar. Lige nu leverer USA 70 pct. til Natos budget, mens andre lande ikke betaler det, de skal. Når man er venner, må man løfte i fællesskab. Vi deler de samme værdier. Vi skal være der for hinanden. Danmark er der desværre bare ikke mere. Vi har svigtet og lever ikke op til aftalen.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her