Annonce
USA

Overblik: Trumps USA trækker sig fra internationale aftaler

USA har forladt FN-organisationer, klimaaftaler og atomaftaler, siden Donald Trump blev præsident.

Natten til onsdag dansk tid har USA trukket sig fra FN's Menneskerettighedsråd, UNHRC.

Det er langt fra første gang, siden USA fik Donald Trump som præsident i januar 2017, at landet har trukket sig fra internationalt samarbejde.

Herunder kan du få et overblik over andre aftaler og organisationer, som USA har forladt:

Klimaaftalen fra Paris.

1. juni sidste år oplyste Donald Trump, at USA vil forlade Parisaftalen fra 2015. Formelt kan USA først trække sig fra aftalen 4. november næste år. Processen med at komme ud tager et år.

Aftalen indeholder en ambition om, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen.

Aftalen om Irans atomprogram.

8. maj oplyste Donald Trump, at USA ikke vil overholde sin del af atomaftalen med Iran. Rent teknisk ville han ikke fortsætte suspenderingen af økonomiske sanktioner mod Iran, som ellers var et af USA's bidrag til aftalen.

Aftalen blev indgået i juli 2015 mellem Iran, USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og EU. Den trådte i kraft i januar 2016.

I aftalen gik Iran med til at begrænse antallet af centrifuger, der bruges til berigelse af uran og reducere landets lager af uran med 98 procent. Til gengæld skulle Vesten ophæve sanktioner mod landet.

Unesco.

I november sidste år trak USA sig ud af Unesco, der er FN's organisation for uddannelse, videnskab, kultur og information. USA har bibeholdt dog et kontor i hovedkvarteret i Paris.

USA havde i flere år kritiseret Unesco for at være for kritiske over for Israel. Et af stridspunkterne var, at Unesco i 2011 optog Palæstina som medlem. Allerede dengang stoppede USA med betalinger til Unesco.

Handelsaftalen TPP.

Trumps forgænger, Barack Obama, forhandlede med 11 andre lande en aftale på plads med navnet Trans Pacific Partnership (TPP).

Tilsammen udgjorde de 12 lande 40 procent af verdensøkonomien.

Aftalens formål var at sænke toldsatser mellem landene for at øge samhandlen og skabe vækst.

Kort efter Donald Trump tiltrådte, trak han USA fra aftalen, der døde kort efter.

UNHCR.

19. juni oplyser den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, at USA trækker sig fra FN's Menneskerettighedsråd, UNHRC.

USA kritiserer rådet for at være for kritisk over for Israel. Derudover er USA utilfredse med, at i rådet sidder en række repræsentanter fra lande, som selv overtræder menneskerettighederne.

Kilde: Reuters, AP, BBC, Ritzau.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
JP mener: End ikke helgener er ufejlbarlige
FN-rapportører leverer en sønderlemmende kritik af Myanmar. Må vi bede om en domstol.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her