Hvad Trump sagde om Nordkorea, og hvordan det skal afkodes

SAN FRANCISCO – Det netop overståede topmøde mellem Donald Trump og Nordkoreas leder Kim Jong-un var rig på politisk retorik, hensigtserklæringer og visuelle symboler, men fattig på konkrete løfter.

Resultatet af det historiske møde vil derfor i høj grad handle om, hvordan de to lande fortsætter forhandlingerne herfra, og hvordan de hver især tolker den indgåede fælleserklæring.

Her er en guide til at forstå en stribe af Trumps mest markante udtalelser fra Singapore-topmødet.

»Vi har underskrevet en omfattende erklæring i dag.«

Det er det reelt ikke. De to parter har kun forpligtet hinanden til at arbejde i retning af atomafrustning af den koreanske halvø. Dette svarer til, hvad Nordkorea har lovet i tidligere aftaler, og den vage formulering er åben for fortolkning. Mens USA måske mener, at Nordkorea skal opgive sit atomvåbenprogram, kan det – som USA’s tidligere Nato-ambassadør Alexander Vershbow, har påpeget - for nordkoreanerne betyde, at USA, som en atommagt, skal opgive sin nuværende militære tilstedeværelse i Sydkorea.

»I dag er begyndelsen på en vanskelig proces. Vores øjne er vidt åbne.«

Til at begynde med var retorikken fra Det Hvide Hus, at Nordkorea skulle acceptere en aftale om at opgive sine atomvåben via en hurtig, kontrollerbar og uigenkaldelig proces. Trump anerkender med dette, at det ikke er muligt, og at processen - som eksperter har advaret om – kan komme til at tage mange år.

»Vi vil stoppe krigslegene, som vil spare os mange penge. Med mindre eller indtil vi ser, at de fremtidige forhandlinger ikke går i den retning, de bør. Men det sparer os mange penge, og jeg mener, at de har været provokerende.«

Trumps løfte om at stoppe USA’s fælles militærøvelser med Sydkorea kom bag på mange, inklusive Sydkorea. Flere eksperter har kaldt det en unødvendig indrømmelse og er bekymrede over, at den amerikanske præsident brugte ordene »krigslege« og »provokerende.« Dette er et ekko af tidligere kritik fra Nordkorea og Kina, mens USA og Sydkorea altid har beskrevet de årlige øvelser som forebyggende.

En sydkoreansk forsvarsekspert sammenlignede præsidentens mål med at spare penge på militærøvelser med at forsøge at spare penge ved ikke at sende børn i skole. Den tidligere amerikanske forsvarsminister William Cohen beskrev det som en del af Trumps mønster, hvor præsidenten trækker USA væk fra verdensscenen: »Først er det Sydkorea, så måske Japan, så Europa. Signalet til verden er, I må klare jer selv. Dette er en bevidst politik,« sagde han i en henvisning til, at Trump også sagde, at han på sigt ønsker at trække USA's omkring 30.000 amerikanske soldater i Sydkorea hjem.

»Jeg har talt, ja, jeg har talt med ham.«

Topmødet i Singapore var første gang at Trump og Kim Jong-un mødtes, men de to ledere har talt i telefon sammen før. Det erkendte Trump i et interview med ABC. Han har tidligere nægtet at svare på spørgsmålet. Det siger noget om Trumps personlige tilgang til diplomati.

»Vi vil mødes igen. Vi vil mødes mange gange.«

Trump elsker at udstille sig selv om forhandleren over alle forhandlere. Hvis han kan løse dette problem, som hans forgængere ikke formåede, kan han slå det omdømme fast. Dette er nu en meget personlig mission for ham.

»Jeg stoler på ham. Han har en god personlighed. Han er sjov. Han er meget klog fyr. Han er en fantastisk forhandler. Han elsker sit folk.«

Topmødet iscenesatte Nordkoreas leder som Trumps ligeværdige. Trumps bidrog til dette med højlydte lovprisninger af Kim Jong-un, hvilket mange har fundet upassende. Nordkorea er stadig en af klodens mest undertrykkende regimer, men i stedet for at adressere landets overtrædelser af menneskerettigheder, bekræftede det image, som regimet har promoveret af Kim Jong-un i Nordkorea.

»Alle kan skabe krig. Men kun få har mod til at skabe fred.«

Alle store beslutninger begynder med et skridt. Trump har med sit møde med Kim Jong-un lagt et foreløbigt låg på risikoen for, at relationen med Nordkorea eskalerede til krig. Det må selv Trumps kritikere erkende.

»Dette er en meget anderledes tid, dette er en meget anderledes præsident.«

Tidligere aftaler er kollapset over stridigheder såsom adgang for våbeninspektører til atomanlæg i Nordkorea. Hvordan det skal foregå denne gang, kommer erklæringen fra topmødet ikke ind på, men Trump indikerede, at det afgørende ikke er aftalen, men at der er en præsident, som vil have det skal ske. Professor Francois Heisbourg, en europæiske sikkerhedsekspert, beskrev det på denne måde: Atomafrustning er for øjeblikket et sideemne. Den virkelige overskrift fra topmødet er de »politiske tilnærmelser.«