Tidligere FBI-chef: Trump er moralsk ude af stand til at være præsident
James Comeys interview med tv-kanalen ABC forud for udgivelsen af hans bog, har vakt opsigt
Han var den første af efterhånden mange, der er blevet fyret af Donald Trump efter at den republikanske præsident indtog embedet i januar 2017.
James Comey var en nøgleperson i det forudgående præsidentvalg på grund af hans rolle omkring Hillary Clintons ulovligt slettede emails og den efterfølgende undersøgelse af sagen. Men kort efter Trump indtog Det Hvide Hus, røg han altså ud som chef for FBI.
Nu kommer Comey med sin egen fortælling i bogform og det har allerede skabt dønninger og virak i amerikansk politik. James Comey har fulgt op med interview til ABC, hvor værten George Stephanopoulos talte med ham. Her kommer nogle af detaljerne frem, blandt andet om hans første møde med Trump, hvor det berygtede dossier om præsidentens mulige udskejelser i Moskva blev bragt på banen.
Comey kommer også med sin vurdering af Trump som præsident, og her er der ingen opbakning. Han finder Trump ganske uegnet på grund af sin moral. Præsidenten selv har været på Twitter og kommenteret Comey på vanlig vis:
Se uddrag af interviewet med James Comey hos ABC i videoen herover.