Elevprotester efter skolemassakre i Florida breder sig: Strammere våbenlov nu, lyder kravet

SAN FRANCISCO - Sværme at teenagere indtog mandag fortovet foran Det Hvide Hus, hvor de med hjemmelavede skilte og højlydte råb krævede, at præsidenten Donald Trump tager handling og skærper USA’s love om våbenkontrol efter skolemassakren i Florida i sidste uge.

To teenagere havde lagt sig selv ned på jorden og dækket sig med det amerikanske flag. Som om de var døde.

»Er jeg næst,« spurgte en tredje med et skilt.

Demonstrationen, som Trump ikke kunne undgå at se, da han vendte tilbage fra en lang weekend på sin golfressort Mar-a-Lago i Florida, er det seneste tegn på at protesterne breder sig.

Søndag var kvinder iklædt huser og handsker – men også en del mænd - på gaden i Chicago under sloganet ”mødre i aktion” med krav om en strammere våbenlov.

I weekenden var der protester fra high school-elever og deres forældre flere steder i Florida.

Vreden drives frem af de unge på Marjory Stoneman Douglas High School, som onsdag i sidste uge mistede 17 af deres kammerater.

De siger åbent, at de bruger medieopmærksomheden til at få deres budskab ud og stiller op til så mange interview, som de kan.

Og intet tyder på, at de har tænkt sig at holde deres mund foreløbigt.

Tirsdag drager hundreder til en stor demonstration i Tallahassee, Floridas regeringshovedstad.

En større demonstration er ved at blive arrangeret den 24. marts i Washington under overskriften: March for vores liv.

Den 20. april – på 19-året for massakren på Columbine High School i Colorado - vil eleverne igen protestere ved at udvandre fra undervisningen.

»Vi kan ikke lade dette være noget, som er normalt i vores land,« sagde Sophie Witney, en af de involverede elever fra Marjory Stoneman Douglas High til CNN.

En anden, Cameron Casky, sagde:

»Det her handler ikke om Republikanere eller Demokrater. Vi ønsker at skabe en badge af skam for enhver politiker, som tager imod penge fra NRA (USA’s magtfulde våbenlobby) og bruger os som pant.«

David Hogg, også elev på den ramte skole:

»Vi har siddet på hænderne for længe. Det er på tide, at vi fortæller vores folkevalgte, at hvis de ikke er villige til at gøre noget, så bør de ikke få lov at blive siddende. Folk dør. Der er brug for ændringer. Der er snart midtvejsvalg,« sagde han med henvisning til valget til Kongressen senere på året.

Trump, som under præsidentvalget fik millioner i dollars i støtte fra NRA, har efter massakren undgået at tale om våben, men har udtrykt støtte til et tværpolitisk forslag fra november om at stramme op på de baggrundstjek, som folk skal igennem, inden de kan købe våben.

Præsidenten har også sagt, at sikkerheden skal gøres bedre på skoler, og at der skal bruges flere kræfter på at sætte ind mod psykisk sygdom.

Begge dele taler dog imod, hvad han reelt har gjort.

I Det Hvide Hus' udspil til det kommende års budget, hvor præsidenten signalerer sine prioriteter (det er Kongressen, der reelt fastlægger budgettet), foreslår Trump nedskæringer på skolesikkerhed.

For et år siden – umiddelbart efter sin indsættelse - underskrev han en tilbagerulning af en beskeden stramning af loven om baggrundstjek af personer med mentale sygdomme; en stramning der var blevet indført under hans forgænger Barack Obama.

Hvad præsidenten ender med at gøre, er dog stadig usikkert.

Uden at fortælle, hvad målet er, har Det Hvide Hus onsdag arrangeret en lyttemøde mellem præsidenten og lærere og high school-elever. På torsdag mødes han med statslige- og lokale repræsentanter for at diskutere skolesikkerhed. Og på fredag taler Trump ved den "Conservative Political Action Conference, for hvem retten til våben er en topprioritet.