Fortsæt til indhold
Mellemøsten

Fakta: Tyrkiets turbulente historie

Siden Atatürk udråbte republikken Tyrkiet i 1923 har landet oplevet store politiske omvæltninger.

/ritzau/

Den tyrkiske republik kan se tilbage på en turbulent historie.

Søndag tog Tyrkiet i en folkeafstemning stilling til en vigtig beslutning - en forfatningsændring, der fra 2019 vil udvide præsidentembedets magt markant.

Her følger et overblik over de vigtigste politiske begivenheder i Tyrkiet i de knap 100 seneste år.

29. oktober 1923:

Mustafa Kemal (Atatürk) udråber i parlamentet i Ankara den tyrkiske republik og bliver landets første præsident. Atatürk tilskrives æren for at have opbygget den tyrkiske nationalstat. Hans mål var at skabe et industrisamfund efter vestligt forbillede.

10. november 1938:

Atatürk dør i Dolmabahce-paladset i Istanbul. Ismet Inönü afløser ham som partiformand og præsident. I 1945 står Ismet Inönü i spidsen for overgangen til et demokratisk system med flere politiske partier.

27. maj 1960:

Militæret overtager magten. Det er det første af indtil videre tre succesrige militærkup i landet. Den daværende ministerpræsident Adnan Menderes bliver dømt til døden for landsforræderi og henrettet i 1961. Samme år overdrager militæret magten til de politiske partier.

12. marts 1971:

Militæret fratager igen politikerne magten. Ministerpræsident Süleyman Demirel bliver tvunget fra embedet som regeringsleder.

12. september 1980:

Anført af general Kenan Evren må politikerne vige for en militærjunta, der styrer landet frem til 1983. De kommende seks år er økonomen Turgut Özal fra Moderlandspartiet regeringsleder i det genindførte demokrati.

December 1999:

Tyrkiet bliver officielt kandidat til at søge om optagelse i EU.

3. november 2002:

Det nystiftede islamistisk-konservative Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) under ledelse af Istanbuls tidligere borgmester Recep Tayyip Erdogan får absolut flertal ved parlamentsvalget. Erdogan overtager fra marts 2003 til 2014 posten som ministerpræsident. AKP har fortsat regeringsmagten.

August 2014:

Recep Tayyip Erdogan bliver den første præsident i Tyrkiet, der er valgt direkte af folket.

15. juli 2016:

En fraktion af militæret forsøger at vælte Erdogan. Kuppet bliver slået ned på under et døgn. Erdogan beskylder den islamiske prædikant Fethullah Gülen, der i årevis har opholdt sig i eksil i USA, for at være hovedmanden bag det mislykkede kupforsøg.

17. april 2016:

Et flertal af vælgerne stemmer for forfatningsændring med henblik på at ændre præsidentembedets magtbeføjelser.

Kilder: nyhedsbureauet dpa, Den Store Danske.