Usikkerhed om Aleppos flygtninge: »De kommer ind i en ny krigszone«

Måske vågnede verdens ledere fredag morgen op med et lidt lettere hjerte. I flere døgn har de - og resten af verdens befolkning - kunne se med, mens det østlige Aleppo blev sønderbombet i oprørernes og de pro-syriske styrkers kamp om byens sidste kvadratmeter.

Her estimerede man, at der befandt sig omkring 50.000 civile - rigtig mange af dem børn.

Fredag er der dog lidt håb. Ifølge flere kilder er mellem 7.000 og 8.000 mennesker nu blevet evakueret under en våbenhvile mellem de stridende parter.

Der er fredag formiddag dog forlydender om, at evakueringen på nuværende tidspunkt er indstillet på grund af »forhindringer.«

Og glæden over evakueringen af de civile og oprørerne kan også vise sig at blive kortvarig.

Der er stadig borgerkrig i Syrien.

Der er stadig kampe mellem oprørsgrupperne og præsident Bashar al-Assads regime og de pro-syriske styrker - også i de områder, hvor Aleppos flygtninge nu transporteres hen.

Og mens Østaleppos indbyggere er kommet ud af byen på at hængende hår, er de ikke nødvendigvis på vej mod mere fredelige tider.

Helle Malmvig, der er seniorforsker hos DIIS med speciale i Mellemøsten, fortæller, at de civile og oprørerne fra Aleppo selv har kunne vælge, hvor de vil hen. Mange af dem har valgt Idlib - en provins i det nordvestlige Syrien, der stadig er under oprørernes kontrol.

»De tager til Idlib, fordi de bedømmer, at det er et af de mest sikre områder, og for mange af dem er det også den eneste mulighed,« siger Helle Malmvig og fortsætter:

»Man har også tidligere evakueret civile og fragtet dem til Idlib, som er et landområde. For at være ærlig tør jeg ikke tænke på, hvordan forholdene er der i dag.«

Sune Haugbølle, forsker i Mellemøsten og lektor i Globale Studier ved RUC, fortæller, at en del af de evakuerede også skal til Tyrkiet. Det drejer sig primært om dem, som har brug for lægehjælp.

»Det er også meget muligt, at nogle af dem ender i lejre inde i Syrien. Derudover kan det også være, at Tyrkiet siger ja til at tage sig af en del af dem,« siger Sune Haugbølle.

Idlib er intet paradis, og der hersker også frygt for, at området kan blive det nye Aleppo. Det fortæller både Helle Malmvig og Sune Haugbølle.

»De kommer ind i en ny krigszone. Mens Aleppo har været bombet, har russerne også bombet i Idlib. Vi har bare haft øjnene på Aleppo,« siger Helle Malmvig.

Og frygten er, at Assads regime og de pro-syriske styrker nu vil vende sig mod Idlib.

»Vi er selvfølgelig ikke inde i hovedet på militærstrategerne. Men Assad har sagt, at hans mål er at genvinde hele Syrien igen. Samtidig tænker nogle, at styret vil stille sig tilfreds med, at man nu har erobret mange af de store byer og dermed de facto dele Syrien op,« siger Helle Malmvig.

Der findes også flere andre oprørslommer rundt omkring i Syrien, hvor de pro-syriske styrker kan vende sig mod. Og en overtagelse af Idlib vil tage lang tid.

»Nu kommer der en fase, hvor oprørerne diskuterer meget intenst om, hvorvidt de skal lave en aftale med styret eller kæmpe videre. De er efterhånden virkelig trængt tilbage,« siger Sune Haugbølle.

Og en aftale er essentiel for Aleppos flygtninge og resten af oprørernes fremtid.

»Så længe der ikke er en aftale, vil det være en strategi for styret at koncentrere sig om en oprørslomme ad gangen. Så vi kan sagtens forestille os, at regimet vil omringe, udsulte og bombe Idlib, ligesom det er sket med Aleppo,« siger Sune Haugbølle.

Aleppo har været i oprørernes hænder siden 2012, men der er gradvist sket en flugt af mennesker fra byen. Derfor har det været svært at estimere præcis, hvor mange der var tilbage.

Dem, der har valgt eller været nødsaget til at blive tilbage, har været en blandet skare, fortæller Helle Malmvig.

»Man har fået rapporter om, at det typisk har været mange kvinder og børn, som formodentlig har haft svært ved at komme andre steder hen. Derudover har det været fattige. En del af dem - både oprørere og civile - er dog også blevet tilbage af ren stolthed og kampvilje. De ville blive til sidste blodsdråbe,« siger hun.

Den tyrkiske nødhjælpsorganisation Røde Halvmåne oplyser ifølge Reuters, at man er ved at forberede en lejr i Idlib, hvor der kan bo op mod 80.000 mennesker.

Udfordringen er ifølge nødhjælpsorganisationen, at flygtningene fra Aleppo kommer meget hurtigere, end man normalt er vant til.

FN forbereder også i disse dage ekstra forsyninger. Organisationen har desuden krise-eksperter klar, der kan bistå mange af de børn, der i måneder og år har befundet sig i det østlige Aleppo og set ting, børn ikke burde se. Det skriver The Guardian.