Arabiske unge: Hellere stabilitet end demokrati

Når et flertal af arabiske unge fra Mellemøsten og Nordafrika tilkendegiver, at de foretrækker stabilitet over demokrati, skal det forstås i en større sammenhæng, fastslår seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Erslev Andersen.

I en netop offentliggjort undersøgelse - gennemført af det globale kommunikationsbureau Burson-Marsteller - med navnet "Arab Youth Survey", baseret på interviews med 3.500 arabiske unge mellem 18 og 24 år fra 16 forskellige lande i regionen, svarer 53 pct. af de adspurgte, at det er vigtigere at fremme stabilitet i regionen end demokrati.

Desuden er blot 36 pct. enige i, at regionen er bedre stillet nu end tidligere, sammenlignet med 72 pct. i år 2012, hvor urolighederne i regionen var på sit højeste.

Fem år efter startskuddet på Det Arabiske Forår er optimismen, der kendetegnede Mellemøsten og Nordafrika, nemlig dalende.

Og det er ikke så underligt, mener seniorforskeren.

»Når man ser, hvordan det er gået i Egypten, hvor det rent faktisk lykkedes at smide diktatoren på porten, men siden har ført til en markant polarisering i landet, og hvordan det er gået i Syrien og Irak, hvor der jo ikke er andet end krig og konflikt, så er det oplagt, at de unge er trætte af volden og allerhelst vil have stabilitet,« siger han og tilføjer:

»Vejen til stabilitet er ikke bare at indføre demokrati sådan meget hurtigt. I stedet må man først og fremmest få stabiliseret tingene, og det tror jeg, at de unge har ret i langt hen ad vejen.«

Ifølge undersøgelsen efterspørger to tredjedele af de unge desuden, at deres ledere gør mere for at fremme personlige friheds- og menneskerettigheder. Og det fremhæver Lars Erslev Andersen, som en væsentlig pointe.

»Det er værd at hæfte sig ved, at de unge vil prioritere menneskerettigheder og ikke mindst kvinderettigheder, så når de samtidig giver udtryk for, at de vil have stabilitet over demokrati betyder det ikke at man vil have diktatur. Og så vil man i øvrigt have hvad, man kan kalde "ordentlig regeringsførelse" - demokratisk eller ej,« siger han og påpeger, at den store opbakning til demokrati i regionen hang sammen med Det Arabiske Forår.

Før oprøret brød ud i foråret 2011, var Mellemøsten og Nordafrika præget af en udbredt skepsis til demokrati, da demokrati blev forbundet med den den vestlige »demokrati-eksport« indledt med Irak-krigen i 2003, som førte til krig og konflikt, forklarer seniorforskeren.

Når de unge, efter fem års uroligheder uden markante demokratiske fremskridt, prioriterer stabilitet over demokrati, er det udtryk for et ønske om en bedre fremtid.

»De vil hellere have en fremtid, hvor de kan få en uddannelse, et arbejde og muligheder for at udfolde sig selv, end de vil leve i usikre, ustabile omgivelser,« fastslår han.

Arab Youth Survey giver hvert år et øjebliksbillede af Mellemøstens 200 mio. indbyggere og er den ottende af sin slags.