Tvivl om deadline for iranske atomforhandlinger
Slutspurten i forhandlingerne med Iran går på tirsdag ind i Wien. Mulighed for en udsættelse af deadline den 24. november for at sikre et gennembrud.
WASHINGTON
Verdens vigtigste magter synes indstillet på at forlænge fristen for at nå en aftale om Irans atomprogram ud over den fastsatte deadline den 24. november.
Efter tre dages forhandlinger i Oman uden det store gennembrud fortsætter forhandlingerne tirsdag i Wien mellem præstestyret og den såkaldte P5 + 1 gruppe, dvs. de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd samt Tyskland.
Irans viceudenrigsminister Abbas Araghchi understregede efter møderne i Oman, at selv om iranerne arbejder døgnet rundt for at kunne nå en aftale i slutningen af måneden, er der ikke tid nok.
USA mistænker Iran for skjulte hensigter om at producere atomvåben og presser på for at nå til enighed inden den 24. Men amerikanske embedsmænd antyder over for Wall Street Journal, at det er en mulighed at forlænge fristen. Så længe der stadig er håb om en fredelig løsning, er ingen interesseret i at skabe mere ustabilitet i en region, der er præget af uro og krige fra Syrien til Yemen.
Guleroden for en fastfrysning og delvis afvikling af atomprogrammet er en lempelse af de internationale sanktioner. Men også det kan blive en vanskelig øvelse efter midtvejsvalget, fordi Republikanerne kontrollerer begge kamre i Kongressen.
Partiet har indtaget en hårdere kurs over for Iran end Det Hvide Hus og truer med at stramme sanktionerne, hvis iranerne ikke giver sig inden fristens udløb. Tvivl om, hvorvidt Kongressen overhovedet vil medvirke til at lempe sanktionerne, har fået præsident Obama til at undersøge, hvordan han eventuelt kan slække på skruen uden Kongressens deltagelse.
Obama under pres
Obama er også under pres fra sine nærmeste allierede i regionen, Israel og Saudi-Arabien, der begge frygter, at en aftale ikke går langt nok og kun forsinker Irans muligheder for at producere en atombombe. En aftale, som den skitseres, giver Iran lov til at udvikle et fredeligt atomenergiprogram mod garantier for, at den islamiske republik ikke producerer atomvåben.
»Terrorregimet i Teheran må ikke få lov til at blive en atommagt,« sagde den israelske leder, Benjamin Netanyahu forleden.
USA insisterer på, at det om nødvendigt vil bruge alle midler for at forhindre udviklingen af en iransk atombombe, der vil være en trussel mod Israel og næsten med sikkerhed udløse et våbenkapløb i regionen.
Men samtidig har Obama i et brev til Irans øverste leder, ayatollah Khamenei, strakt hånden frem til et samarbejde i kampen mod ekstremisterne i Islamisk Stat. Hvis det altså lykkes at nå til enighed. For det iranske præsteskab haster det med at få lempet sanktionerne, som har ødelagt landets økonomi. Men samtidig handler det om at redde ansigt indadtil og at undgå at fremstå som en taber i striden med det internationale samfund.
En storstilet kontrakt indgået forleden med Rusland kan blive nøglen til det.
Rusland skal bygge fire nye civile reaktorer i Bushehr, et eksisterende russiskbygget atomkraftværk, og fire andre på et andet sted i Iran. Det kan ifølge Economist komme begge sider til gode. Iran bibeholder et ambitiøst civilt atomprogram, Rusland vinder indflydelse og penge, og Vesten får garantier for, at Iran ikke udvikler atomvåben uden at løbe en enorm risiko.
Med et voksende lager på 8,4 tons lav beriget uran (LEU) og 10.000 installerede centrifuger vil Iran i løbet af nogle måneder være i stand til at berige nok materiale til en bombe. Men hvis Iran går med til at sende det meste af sin LEU til Rusland for at omdanne det til atombrændsel, vil det udvide perioden frem til en bombe til næsten et år, fordi det er langt sværere at omdanne atombrændsel til atomvåben.