Forskere: Vestens fjender bør blive venner i kampen mod IS

Vi kan ikke lide Iran, og vi kan slet ikke lide Bashar al-Assads syriske regime. Iran er et fundamentalistisk præstestyre, der måske forsøger at udvikle atomvåben, og Assad står ikke tilbage for at bruge kemiske våben mod sin egen befolkning i en blodig borgerkrig.

Men i stedet for at gå med i en militær koalition mod Islamisk Stat (IS), burde EU sætte sig ned og snakke med lige netop Iran og Assad. Det mener professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet Michelle Pace.

"En af de bedste ting, europæerne kan gøre lige nu, er at sætte sig ned med parterne og snakke. Det, jeg foreslår, er, at vi accepterer en dialog, som kræver konfrontation med vores fjender," forklarede hun mandag ved et velbesøgt seminar om IS, Irak og EU's involvering.

"Vi kan godt midlertidig stoppe IS med bombardementer, men jeg frygter, at det bare vil skabe en endnu stærkere bevægelse. Medmindre vi snakker med vores fjender, kan vi ikke finde en løsning på konflikten," sagde hun.

Dialog med Iran

Michelle Pace forsker i EU's udenrigspolitiske relationer, med særlig fokus på forholdet til Mellemøsten. Hun mener ikke, at EU skal sætte sig ved forhandlingsbordet med IS. Det er derimod de gamle fjender Iran og Syriens Assad-regime, som hun mener skal inddrages i dialog.

På mandagens seminar om IS, der blev afholdt af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mødte ønsket om en øget dialog med Iran støtte fra Nussaibah Younis.

Hun er seniorforsker ved Project in Middle East Democracy i Washington DC og mener, at truslen fra IS kan være med til at opbygge et forhold mellem Vesten og Iran. Forhandlinger med Assad, mener hun dog ikke, er en mulighed.

"Det man gerne vil, er at gå i dialog med Iran, om hvordan Assad kan blive fjernet fra magten, men man skal passe på, for sunnimuslimer kan ikke lide Iran, og Iran støtter stadig Assad på trods af hans forbrydelser mod sin egen befolkning," advarede hun på mandagens seminar.

IS' ambitioner om et islamisk kalifat for rettroende sunnimuslimer er en trussel, der ifølge Nussaibah Younis kan bruges diplomatisk også uden for Mellemøsten.

"Den trussel, som IS er for både Iran og Rusland, er en mulighed for at genåbne dialogen med de to lande."

Nussaibah Younis forklarede på seminaret, at gruppen, der startede som al-Qaeda i Irak og nu kalder sig Islamisk Stat, har formået at indtage store områder af Irak på grund af store sekteriske spændinger i landet.

Nøglen til at bekæmpe IS ligger ifølge hende ikke kun i dialog med Iran. Hvis IS skal bekæmpes i Irak, er det ifølge hende afgørende, at sunnimuslimerne vender sig mod gruppen. Og det kan kun ske, hvis kampen mod IS ikke bliver ført af de samme Iran-støttede shiamilitser, som tidligere var med til en bred undertrykkelse af sunnimindretallet.

Min fjendes fjende er min ven?

Fra DIIS pointerede seniorforsker Lars Erslev Andersen, at hvis Vesten gør alvor af sine løfter om at øge støtten til de moderate oprørere i Syrien i Den Frie Syriske Hær, vil det kunne ende med at være en hjælp til al-Qaeda.

I Syrien kæmper al-Qaedas undergruppe, Al-Nusra Fronten, mod både Assads regeringsstyrker og Islamisk Stat. Al-Nusra Fronten samarbejder med en anden islamistisk gruppe, Islamic Front, og begge grupper arbejder også sammen med Den Frie Syriske Hær i forsøget på at vælte Bashar al-Assads styre og stoppe IS.

Ifølge Lars Erslev Andersen handler det om, at Vesten må finde en "balance mellem sikkerhed og vores værdier," når det handler om, hvem vi kan arbejde sammen med i kampen mod IS.