USA mangler en vigtig brik i koalitionen mod Islamisk Stat
49 gidsler og frygt for at styrke Assad holder Tyrkiet uden for koalitionen, siger eksperter
Den amerikanske udenrigsminister John Kerry har haft travlt med at samle en bred koalition, som kan stå bag USA's offensiv mod Islamisk Stat (IS).
Torsdag var han i den saudiarabiske by Jeddah for at sikre støtte fra vigtige muslimske lande. Han kom derfra med en erklæring fra 10 lande, om at de vil støtte kampen mod IS, men især ét land manglede på listen over underskrivere.
Tyrkiet havde også sendt repræsentanter til mødet i Jeddah, men endte med ikke at tilslutte sig den amerikansk ledede koalition mod IS, og det er ifølge seniorforsker ved Dansk institut for Internationale Studier Helle Malmvig et stort tab.
"Tyrkiet er sindssygt vigtigt på grund af landets grænse til Syrien, og fordi det også er der, mange udenlandske krigere kommer ind i Syrien fra. Mange lande har længe været efter Tyrkiet for at få en bedre grænsekontrol," forklarer hun.
Ud over en bedre kontrol med hvad der bevæger over den tyrkiske grænse til Syrien, ville det ifølge Helle Malmvig have været oplagt at bruge det tyrkiske territorium og luftbaser som udgangspunkt for angreb på IS.
Helle Malmvig, der blandt andet har forsket i international politik og sikkerhed i Mellemøsten og regionale konflikter og konfliktløsning i Syrien, mener, at en af grundene til, at Tyrkiet tøver med at tilslutte sig kampen mod IS, er landets aversion mod Syriens Assad-regime.
"Tyrkiet har fra starten været en stærk støtte af de syriske oprørere, og de er ligesom Saudi-Arabien bekymret for, om man kommer til at gå Assads ærinde."
49 gidsler hos IS
Lars Cramer-Larsen, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i Mellemøsten, er enig med Helle Malmvig i, at Tyrkiet kunne have været en meget vigtig brik i USA's koalition mod IS.
Frygten for, at et angreb på IS kan styrke Assad, er dog ikke den eneste grund til, at Tyrkiet holdt sig i baggrunden ved Kerrys møde i Jeddah.
I juni blev 49 tyrkere taget som gidsler af IS, da den radikale islamistiske gruppe indtog byen Mosul i det nordlige Irak og det tyrkiske konsulat i byen.
Ifølge Lars Cramer-Larsen er det især disse gidsler, der har betydning for Tyrkiets politik mod IS.
"Tyrkiet står i et sikkerhedpolitisk dilemma. Der er ingen tvivl om, at Tyrkiet er en indædt modstander af IS, men hvis Tyrkiet går for voldsomt ud, så kan det fremprovokere, at der sker noget med gidslerne," siger han.
Også Helle Malmvig nævner de tyrkiske gidslers skæbne, og både Lars Cramer-Larsen og Helle Malmvig på påpeger, at IS' styrker reelt står langs grænsen til Tyrkiet.
"Tyrkiet må være det land, der har fået taget flest gidsler, og de kan samtidig være bange for hvad IS kan lave af angreb ind i landet, og på den måde blive trukket ind i konflikten med IS, på samme måde som Irak er blevet det," siger Helle Malmvig.
Grænsen skal holdes og kontrolleres
Selvom Tyrkiet valgte ikke at underskrive erklæringen om støtte til den amerikanske koalition torsdag, vil landet stadig kunne markere sig i forhold til kampen mod IS.
"Jeg forestiller mig ikke, at Tyrkiet gør mere end at opretholde en her-til-og-ikke-længere-tilgang. Landet vil markere sig stærkt militært langs sine grænser og holde dem defensivt," siger Lars Cramer-Larsen
Og netop på den lange grænse mellem Tyrkiet og områder, der er kontrolleret af IS, kan Tyrkiets indsats blive afgørende, mener Helle Malmvig og henviser til den økonomiske støtte, som IS modtager fra donorer i de arabiske lande.
"Man skal have Tyrkiet til at spille med, for det er rigtig vigtigt med grænsekontrol og det efterretningsmæssige med at kunne følge de her kufferter fulde af penge over grænserne," siger hun.