Mellemøsten

Kemisk krigsførelse: Her er giftgassens historie

Brugen af kemiske våben har været forbudt siden 1925, men har ikke afholdt alle fra at bruge dem.

Nyhedsstationen Shaam News Network viste torsdag sidste uge disse billeder, der angiveligt viser ofre for gasangrebet på den syriske by Ghouta. Billedernes ægthed er blevet bekræftet af nyhedsbureauet AP. Foto: AP

Hvis det syriske regime har brugt giftgas mod sin civilbefolkning, vil en amerikansk ledet koalition efter alt at dømme indlede et angreb mod landet.

For brugen af kemiske våben er en krigsforbrydelse ifølge Geneve-konventionen fra 1925.

Giftgas som våben var særligt udbredt under Første Verdenskrig, hvor gasarterne fosgen og klor samt ikke mindst sennepsgassen førte til adskillige dødsfald og skader.

Brugte giftig røg i antikken

Men krigsførelse med giftgasser har sandsynligvis eksisteret i mindst flere tusinde år i form af giftig røg brugt til at pacificere fjenderne.

Det berettes, at man eksempelvis i Antikken kunne finde på at lave bål af bl.a. svovl og beg, som kunne udvikle dræbende røg.

I 1675 vedtog Frankrig og Det tysk-romerske Rige for første gang et forbud mod brugen af kemiske våben i form af giftige kugler.

Og i 1899 og 1907 forbød henholdvis Haag-deklarationen og Haag-konventionen brugen af gift og giftige våben.

Kemiske våben: Giftgasser

Man kan inddele giftgasserne i fire grupper: Nervegasser, blistergasser, kvælningsgasser og blodgifte. De kan spredes med raketkastere, morterer, missiler og bomber fra fly.

De store nervegasser er sarin, tabun og suman, som alle angriber nervesystemet. Symptomerne er kvalme, opkast, ufrivillig vandladning, hovedpine, fråde om munden, kramper og i mange tilfælde døden.

De fire største blistergasser er svovl-sennepsgas, kvælstof-sennepsgas, lewisit og fosgenoxin. Gasserne giver en kemisk forbrænding, der viser sig som smertefulde, gullige blister på huden, der til sidst brister.

De typisk brugte kvælergasser er fosgen og klor. Kvælergasser påvirker lungerne og giver hoste og kvælningsfornemmelser. Flere af gasserne kan være dødelige.

"Den konvention kom ikke til at få særlig stor betydning, for Første Verdenskrig udløste langt mere, end de havde forudset," fortæller Cindy Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) til Jyllands-Posten.

Hun forsker bl.a. i håndteringen af masseødelæggelsesvåben.

Den første gaskrig

Første Verdenskrig blev afgørende for giftgassens historie, for her døde ikke færre end 90.000 mennesker efter at være blevet udsat for gasser som sennepsgas, klorin og fosgen.

1,3 mio. blev på andre måder ofre for giftgasser.

"Alle brugte kemiske våben dengang, uanset hvilken alliance man tilhørte. Det var en gaskrig, som førte til skyttegravskrig, for man kunne ikke krydse de områder, som var blevet udsat for gas, hvis ikke man var beskyttet. I løbet af krigen fik man dog udviklet gasmasker," fortæller Cindy Vestergaard.

Gassen kan gå ud over én selv

De langvarige konsekvenser af "gaskrigen" var dog så store, at det afstedkom et ramaskrig over brugen af kemiske våben.

"En pistol rammer forhåbentligt kun sit mål, mens vejrforholdene er afgørende for, hvor gassen rammer. Og der var mange tilfælde, hvor gassen blev blæst tilbage i hovedet på styrker, som brugte den," forklarer seniorforskeren.

I 1925 udmøntede utilfredsheden sig i Geneve Protokollen, som forbyder brugen af kemiske og biologiske våben. Den nævnte dog hverken produktion eller opbevaring af kemiske våben.

"Mange af de stater, som underskrev protokollen, havde også en lang række forbehold. F.eks. skrev nogle under på, at de ville afholde sig fra brugen af kemiske våben, medmindre andre protokollat-underskrivere angriber os først. Så protokollen var på mange måder ikke forpligtende."

Kemisk fred indtil 1960'erne

Protokollen blev da også overtrådt adskillige gange af de lande, som ellers havde skrevet under på at holde sig fra kemiske våben.

I 1930'erne brugte Italien giftgas i både Libyen og Etiopien. Og under Anden Verdenskrig benyttede Japan i flere tilfælde giftgas mod kineserne.

"Efter Anden Verdenskrig begyndte mange stater at skille sig af med deres lager af kemiske våben. Og så var der kemisk fred i et stykke tid indtil 1960'erne," siger Cindy Vestergaard.

Ville blot dræbe træerne

Ved flere lejligheder i løbet af 1960'erne skal Egypten som de første have brugt nervegas ved angreb i Yemen, men egypterne benægtede det.

Og under Vietnamkrigen sprøjtede amerikanske tropper med giften Agent Orange. Giften skulle ikke dræbe mennesker, men træer, som mistede bladene, så vietnameserne ikke havde mulighed for at camouflere sig.

"Man mente i udgangspunktet, at brugen af Agent Orange faldt uden for Geneve Protokollen, fordi det ikke var skadeligt for mennesker, men for miljøet," fortæller Cindy Vestergaard.

Det skulle siden vise sig, at tusindvis af mennesker døde pga. Agent Orange, ligesom op mod en halv mio. børn blev født med misdannelser.

Saddam Husseins folkemord

Under krigen mellem Iran og Irak i løbet af 1980'erne kom giftgasser i form af sennepsgas og nervegassen tabun atter i brug fra irakisk side, hvilket kostede omkring 20.000 iranske soldater livet.

Kort før krigens slutning i 1988 var ofrene civile, da den kurdiske landsby Halabja i Irak blev udsat for et giftangreb på den irakiske præsident Saddam Husseins ordre.

5.000 af byens 50.000 indbyggere blev dræbt og op mod 10.000 såret.

De rystende billeder af døde landsbyboere gik verden over, og angrebet er siden blevet kaldt et folkemord.

"Det var sidste gang, at der blev brugt kemiske våben. Siden har der været kemisk fred, når det gælder stat-til-stat-krigsførelse," siger Cindy Vestergaard.

"En vidunderligt traktat"

Freden skyldes ikke mindst FN-konvention mod kemiske våben, som efter års forhandling endelig var klar i 1993.

Kemiske våben opfattes som masseødelæggelsesvåben. Konventionen er både rettet mod brugen, produktionen og opbevaringen af kemiske våben.

Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW) holder øje med, at landene overholder konventionen.

189 lande har underskrevet traktaten. Syrien er dog ikke et af dem.

"Det er en vidunderligt traktat. For den er enorm og ekstremt detaljeret. Våbeninspektører skal bekræfte, at våbnene bliver destrueret, så den giver stor suverænitet over våbnene til OPCW," siger Cindy Vestergaard.

Om Syrien har overtrådt reglerne i konventionen er et hold FN-våbeninspektører i Damaskus for at finde ud af.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her