Tyrkiets knoklede vej mod EU-medlemskab

EU's ledere vil undersøge, hvordan EU kan skære i og omorganisere optagelsesstøtten til Tyrkiet.

EU-landenes stats- og regeringschefer er på et topmøde i Bruxelles enige om at undersøge mulighederne for at skære i og fokusere optagelsesstøtten til Tyrkiet.

Tyrkiet får milliarder af euro fra EU inden for en bred vifte af politikområder. Det gælder blandt andet inden for miljø-, klima-, energi- og landbrugsområdet.

Flere af EU-lederne nævner, at det i lyset af den politiske situation i Tyrkiet kan give mening i højere grad at bruge EU-støtten på de projekter, der støtter civilsamfundet, retsstaten, demokrati og god regeringsførelse.

Derfor har EU-topmødet nu bedt EU-Kommissionen komme med bud på, hvordan man kan både beskære og reorganisere støtten.

Her kan du få overblik over hovedpunkterne i Tyrkiets tilnærmelser til Den Europæiske Union:

* Tyrkiet søgte i 1959 om associeret medlemskab af det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskab.

* Tyrkiet sendte sin formelle medlemsansøgning til EU i 1987.

* I 1999 fik Tyrkiet formelt status som kandidatland.

* I 2005 indledte EU forhandlingerne om optagelse med Tyrkiet.

* Tyrkiet fik i midten af juni 2013 for en periode suspenderet sine forhandlinger som reaktion på den hårdhændede håndtering af demonstrationer i flere storbyer.

* Kandidatlande skal under optagelsesforhandlingerne tilpasse deres lovgivning EU's lovkatalog. Forhandlingerne foregår inden for 35 kapitler, der hver dækker et politikområde.

* Der er åbnet 16 kapitler i forhandlingerne med Tyrkiet. Kun ét - det om videnskab og forskning - er forhandlet færdig.

* Uoverensstemmelser med EU-medlemslandene Grækenland og Cypern har gennem årene flere gange skabt gnidninger.

* Efter et fejlslagent militærkup i juli 2016 har præsident Recep Tayyip Erdogan strammet sit greb om magten. Mange dommere, lærere og andre offentligt ansatte er blevet fyret, suspenderet eller retsforfulgt.

* Ved en folkeafstemning i april i år fik Erdogan opbakning til at styrke præsidentembedet i forfatningen.

* Forud for folkeafstemningen prøvede flere tyrkiske ministre at føre valgkamp blandt tyrkere bosat i blandt andet Tyskland og Holland. EU-landenes afvisninger førte til en højrøstet ordkrig mellem Erdogan og især den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

* Tyrkiet er en vigtig partner i Nato og er som naboland til det krigshærgede Syrien også vigtig for EU i forsøget på at dæmme op for migrantstrømmen mod Europa.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.