Nazister stjal dyr til arisk avlsprogram fra besatte områder

Nazisterne dyrkede ideen om racerenhed, og de førte en særlig racepolitik for mennesker. Ny forskning viser nu, at det også gjorde sig gældende for dyr. Det tyske styre arbejdede nemlig på et avlsprogram, der havde til formål at fremme særlige ariske dyrearter.

Ny forskning fra SDU viser, at nazisterne helt frem til 1944 havde planer om at omdanne erobrede områder i Østeuropa til tysk fauna med specielt fremavlede, stærke dyr. Dyrene skulle krydses efter et specifikt avlsmønster, så de fik bestemte egenskaber.

I spidsen for projektet, som var støttet økonomisk og politisk af den nazistiske top, stod to zoologer og brødre. Målet var at genskabe en række dyrearter, som tidligere havde levet i Tyskland. De ville kombinere arveanlæggene fra de nulevende dyr, der er nært beslægtede med de uddøde. Især Adolf Hitlers stedfortræder, Hermann Göring, var interesseret i ideen, han havde nemlig en interesse for jagt og dyr.

De to brødre havde leget med tanken op gennem 1920’erne, og ideologien passede perfekt ind i den tankegang, som fra 1933 herskede hos det tyske regime, skriver Ny Viden.

Den ene af de to brødre bag projektet, Lutz Heck, var til daglig direktør i Berlins Zoo. Han fulgte slipstrømmen af det tyske felttog i Østeuropa, da de der havde en del af de dyr, han gerne ville have i sit avlsprogram. Her var han rundt i forskellige dyrereservater og zoologiske haver for at få de bedste eksemplarer med hjem. Særligt slemt gik det ud over Warszawas zoologiske have, som var berømt for sine sjældne dyr.

Lektor på SDU Hans Christian Petersen, som står bag den nye forskning, siger til Ny Viden:

»Dem (dyrene, red.) tog Lutz Heck med sig hjem. Han forklarede bl.a., at han ville beskytte dyrene, men i virkeligheden plyndrede han haven.«

De to brødre var specielt interesserede i to arter. Den europæiske urokse, der uddøde i 1627 og den europæiske vildhest, tarpanen, som uddøde i 1887.

»Lutz Hecks projekt tjente flere formål. Dels ønskede nazisterne altså at genskabe en række oprindelige dyrearter, og det er næppe tilfældigt, at de især interesserede sig for store stærke dyr, som passede godt ind i den tyske mytologi om styrke og uovervindelighed. Men derudover lå der også en kolonial opgave i projektet, for tanken var, at flere østeuropæiske områder skulle omdannes til oprindelig germansk natur,« forklarer SDU-forskeren til Ny Viden.

I forskningen fremgår det, at Lutz Heck arbejdede ud fra en teori om, at arveanlæggene fra et uddødt dyr forbliver i genpuljen hos artens levende efterkommere. Hans Christian Petersen forklarer, at der i uroksens tilfælde var tale om forskellige racer af tamkvæg. Heck mente, at man ved at at blive ved med at krydse de dyr, som mest ligner det uddøde, så ville man med tiden nå frem til de gener, som fuldblods forfaderen havde.

Det lykkedes aldrig for de to tyske brødre at fremavle de uddøde arter. I stedet fik de to brødre fremavlet en race af tamkvæg, som var noget mindre end den oprindelige urokse.