Spidskandidat forsvarer partikollega efter Hitler-udsagn: »Han er ikke nazist. Han elsker sit fædreland«

Der er ingen tvivl om, hvilken gren af partiet Alternative für Deutschland (AfD) han tilhører.

Den 76-årige Alexander Gauland, som var med til at grundlægge partiet, er en del af højrefløjen. Han er manden, som har sagt, at homoægteskaber vil skade samfundet, og ligesom han på et tidligt tidspunkt gjorde det klart, at han ikke ønskede indvandring fra Mellemøsten.

Senest har kansler Angela Merkel beskyldt ham for at komme med racistiske bemærkninger, da han til manges store forargelse sagde om en tyrkisk-tysk politiker, at man skulle skaffe sig af med hende i Anatolien.

Og nu forsvarer Gauland, som er den ene af AfD’s to spidskandidater, en anden kontroversiel figur i sit parti - Björn Höcke, der har en eksklusionssag hængende over hovedet, sat i gang af partiets formand, Frauke Petry.

Sagen er sat i bero, og står det til Gauland, bør Höcke fortsat have en plads i AfD, ikke mindst fordi han ifølge Gauland er højt elsket af 20 til 30 pct. af partiets medlemmer.

»Höcke er en del af AfD’s sjæl. Ytringsfrihedens korridor skal atter udvides i Tyskland. Og det er ikke hvad som helst af det nonsens, som bliver ytret, der er en partieksklusion værd,« siger Gauland i et interview med tabloidavisen Bild.

Og hvad er det så Höcke har sagt? I et interview med Wall Street Journal i marts i år lød det:

»Det store problem er, at man fremstiller Hitler som udelukkende ond. Men vi ved naturligvis, at historien ikke er sort-hvid. Der er mange grå nuancer.«

Höcke benægtede udsagnet, men da journalisten havde optaget hvert et ord, lød det i stedet, at de var taget ud af en sammenhæng.

Ikke desto mindre faldt de få måneder, efter at samme politiker holdt en tale, hvor han bl.a. sagde:

»Vi tyskere, altså vores folk, er det eneste folk i verden, som har plantet et skammens mindesmærke i hjertet af vores hovedstad.«

Höcke talte om den 19.000 kvm. store stenlabyrint i Berlin, som udgør mindesmærket for Europas myrdede jøder. Installationen er tegnet af den amerikanske arkitekt Peter Eisenman og stod klar i 2005. Men forinden gik årevis med en ophidset debat om, hvem mindesmærket skulle dedikeres til, hvor det skulle placeres og kritiske spørgsmål om, hvorvidt tyskerne ikke var blevet slået rigeligt i hovederne med skyld.

Höcke plæderede netop for et opgør med en kultur, som opfordrer til en evig ihukommelse af nazitidens forbrydelser. Talen indeholdt henvisninger til bombardementet af Dresden under Anden Verdenskrig, som blev sammenlignet med »krigsforbrydelser« som bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. Og så talte han om afnazificeringen af tyskerne. Begge ting, som ifølge Höcke, var forsøg på at udradere den tyske, kollektive identitet.

Men ifølge Gauland har partikollegaen blot udtalt sig uheldigt.

»Höcke er ingen nazist. Han er en mand, som elsker sit fædreland og engang imellem bruger formuleringer, som han skulle have undladt at bruge,« siger han til Bild, som spørger til Höckes ytring om ikke kun at se det negative ved Hitler.

»Heller ikke derfor er han nationalsocialist,« lyder svaret.

Mens partiformanden, Frauke Petry, har sagt, at AfD har højreekstremister blandt sig, er Gauland ikke enig. Han mener, at det var »tåbeligt« sagt af Petry.

»Jeg ser ikke en eneste højreekstrem i AfD. Vi har kun et par folk, som skulle formulere visse ting lidt klogere.«

Tyskerne går til parlamentsvalg den 24. september, hvor AfD står til omkring 10 pct. af stemmerne.