EU-ekspert: Det kan komme til at gøre virkelig ondt på Ungarn og Slovakiet

De østeuropæiske lande, som afviser EU's flygtningekvoter, er presset fra flere sider.

Artiklens øverste billede
EU's flygtningekvoteordning skal lette presset på Italien og Grækenland, som modtager tusindvis af bådflygtninge. Foto: Santi Palacios/AP

Glem det.

Sådan lyder det i grove træk fra EU-Domstolens generaladvokat, Yves Bot. Han kom onsdag med sin anbefaling til, hvordan domstolen bør forholde sig til Ungarn og Slovakiets krav om at få EU's flygtningekvoteordning kendt ulovlig og annulleret.  

Kravet bør afvises, mener han.

»Den anfægtede beslutning hjælper automatisk med at lette det betydelige pres på asylsystemerne i Italien og Grækenland, opstået i kølvandet på migrantkrisen i sommeren 2015, og er derfor passende til det formål, som den ønsker at opnå,« lyder det.

Ungarn og Slovakiet er blevet bakket op af Polen i sagen, og alle tre lande har hidtil nægtet at tage imod asylansøgere som en del af ordningen. Det samme gælder for Tjekkiet.

Professor og leder på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet Marlene Wind påpeger, at EU-Domstolen ikke er forpligtet til at følge generaladvokatens indstilling, men at den ofte gør det, og hun regner også med, at det vil ske i dette tilfælde.

»Det ville have været overraskende, hvis man var nået frem til noget andet,« mener hun om anbefalingen.

Den endelige dom falder ifølge Marlene Wind formentlig først engang i efteråret.

»Domstolen skal gøre sit arbejde grundigt og komme til sin egen konklusion. Det tager noget tid,« forklarer hun.

Men hvis domstolen, som forventet, når frem til, at Ungarn og Slovakiet skal leve op til kvoteordningen, og de ikke gør det, vil det få konsekvenser. I første omgang i form af dagbøder.

»Jeg tvivler på, at landene pludselig ændrer mening og accepterer EU-Domstolens afgørelse. Ungarn har i hvert fald tidligere fået domme, som man har nægtet at acceptere, og så har man fået bøder. I nogle tilfælde har man betalt bøderne, andre gange har man rettet ind. Dette er en særlig sag, og der vil formentlig komme en forkromet løsning, hvor man vil trække de lande, som ikke bidrager til omfordelingen af flygtninge, i landbrugsstøtte og regional støtte. Det er i hvert fald det, som ligger i kortene. Det vil gøre virkelig ondt på dem, hvis man tilbageholder midler, for disse lande er dem, der får flest penge fra EU,« siger Marlene Wind.

Samtidig har EU-Kommissionen onsdag taget det andet skridt i den formelle traktatbrudsprocedure mod Ungarn, Polen og Tjekkiet, fordi de har undladt at overholde fordelingsaftalen. 

I første omgang bad kommissionen landenes regeringer om at svare på, hvorfor de ikke overholdt aftalen, men, lyder det i en pressemeddelelse, »de leverede svar er ikke blevet fundet tilfredsstillende, idet ingen af dem var ledsaget af en indikation af, at disse medlemsstater ville påbegynde en hurtig omfordeling til deres territorier.«

Derfor har man nu sendt en såkaldt begrundet udtalelse til alle tre lande, hvor man anmoder om, at de følger EU's lovgivning på området, og opfordrer medlemmerne til at informere om, hvilke tiltag man tager i den forbindelse.

Normalt har landene to måneder til at respondere, men fordi fordelingsaftalen var svaret på en nødsituation, giver kommissionen kun én måneds frist.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen