Overblik: Sådan har Tyrkiet lagt sig ud med flere lande
Tyrkiets præsident vil have mere magt i Tyrkiet. Men den valgkamp skal ikke føres i Europa, mener flere lande.
Beskyldninger om nazimetoder er fløjet fra Ankara i Tyrkiet og over grænsen til flere EU-lande.
En eskalerende krise, udløst af en forestående folkeafstemning i Tyrkiet, har de seneste uger udviklet sig hastigt mellem tyrkerne og en række europæiske lande.
Få et overblik over striden her:
- 25. februar. Valgkampen om en ændring af den tyrkiske forfatning indledes.
- Hvis tyrkerne siger ja til ændringen, åbner det bl.a. for, at præsident Recep Tayyip Erdogan kan blive siddende som præsident frem til 2029.
- Samtidig vil præsidenten få mulighed for at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand, hyre ministre og topembedsfolk samt opløse landets parlament.
- 1. marts. Borgmesteren i den sydtyske by Gaggenau aflyser af sikkerhedsmæssige grunde et folkemøde for tilhængere af Erdogan.
- Der er cirka 1,5 million vælgere i Tyskland med stemmeret i Tyrkiet.
- Den tyrkiske justitsminister, Beki Bozdag, var inviteret til at deltage.
- 2. marts. Tyrkiets udenrigsministerium beordrer den tyske ambassadør til at møde op og modtage en reprimande.
- I Köln meddeler byens myndigheder samtidig, at de har trukket en tilladelse til et planlagt vælgermøde af samme karakter tilbage. Her skulle den tyrkiske økonomiminister tale.
- 3. marts. Rådhuset i byen Gaggenau bliver evakueret, efter at det modtager en bombetrussel, der senere viser sig at være falsk.
- Borgmesteren vil ikke udelukke, at truslen har at gøre med aflysningen af vælgermødet.
- 5. marts. Tyrkiske politikere bør forbydes at føre valgkamp inden for EU's grænser, foreslår Østrigs kansler, Christian Kern.
- Samme dag trækker præsident Erdogan "nazikortet" over for Tyskland. Aflysningen af vælgermøder minder om nazisternes fremgangsmåde, siger han på et stort vælgermøde i Istanbul.
- 7. marts. Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, taler på et vælgermøde i Hamburg til 300 tyrkiske vælgere.
- Mødet er flyttet til Tyrkiets generalkonsuls residens, efter at de tyske myndigheder lukker den bygning, hvor mødet skulle være afholdt.
- 9. marts. Den tyske kansler, Angela Merkel, tager afstand fra Erdogans naziudtalelse. Den type udtalelser skal stoppe og trivialiserer hændelserne under Anden Verdenskrig.
- 10. marts. En kommission under Europarådet retter en hård kritik af folkeafstemningen og skriver, at landet bevæger sig i retning af et enmandsstyre.
- Kommissionen bruger ordet "autokrati" om de ændringer, som er foreslået i den tyrkiske forfatning.
- 11. marts. Tyrkiets udenrigsminister Çavusoglu insisterer lørdag på at rejse til Rotterdam i Holland, selv om de hollandske myndigheder har forbudt ham at tale ved et vælgermøde i byen.
- Senere samme dag trækker regeringen i Holland landingstilladelsen for det fly, der skulle fragte Çavusoglu til Holland, tilbage.
- Det får Erdogan til at lange hårdt ud efter hollænderne og kalder dem "levninger fra nazisterne" og fascister. Han truer med at forbyde fly fra Holland i at lande i Tyrkiet.
- I Holland siger Mark Rutte, den hollandske premierminister, at han forstår Erdogans vrede.
- Den tyrkiske familieminister, Fatma Betul Sayan Kaya, der er i Tyskland, beslutter at rejse med bil til Rotterdam. Men hollandsk politi tilbageholder hende ved grænsen.
- Tyrkisk politi blokerer adgangen til Hollands ambassade og konsulat i Tyrkiet.
- Samtidig er der demonstrationer i både Tyrkiet og Holland. I Rotterdam må politiet tage vandkanoner i brug mod cirka 2.000 demonstranter.
- 12. marts. Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, lover en skånselsløs gengældelse for hollændernes "uacceptable opførsel".
Kilder: dpa, Reuters, AFP, Anadolu